Det bedste fra David Crowder Band

For et år siden spillede David Crowder Band deres sidste koncert til Passion 2012. Nu giver bandet igen lyd fra sig.
Før bandet trak sig tilbage, udgav de den kreative og lidt skæve plade med den mundrette titel ’Give Us Rest (A Requiem Mass in C [The Happiest of All Keys])’, som blev meget rost og hurtigt strøg til tops på hitlisterne.
Bandet udgiver nu et album med de 14 største hits gennem årene. Det er blandt andet numrene: ’How He Loves’, ’O Praise Him (All This For A King)’, ’Everything Glorious’, og derudover er der remixet numre fra Family Force 5, Capital Kings, and The Digital Age (som består af tidligere David Crowder Band-medlemmer). David Crowder har også lavet et nyt nummer, som hedder ’This I Know.’
Henrik