Forældre med i abortbeslutning

– Unge piger ned til 15 år skal ikke have en abort uden forældrenes viden, sådan som formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, har foreslået det, mener Kristendemokraterne.

Egon Jakobsen understreger, hvor vigtigt det er, at forældre blandes ind i unge pigers abort-beslutninger.

– Tværtimod skal pigen i den situation have så megen oplysning, rådgivning og støtte som overhovedet muligt, siger Egon Jakobsen, næstformand i Kristendemokraterne.
Partiet ønsker nemlig, at alle, der søger om abort, får oplysning om indgrebets fysiske og psykiske konsekvenser. Og der skal samtidig rådgives om mulighederne for støtte til at gennemføre graviditeten.
– En abort er det mest ultimative indgreb til forhold til den gravide pige og det barn, hun venter. Der er ingen fortrydelsesret efter indgrebet. Derfor skal ganske unge piger ikke stå alene i den situation. Forældrene er de nærmeste til at støtte og vejlede deres unge datter – også når det handler om en uønsket graviditet, slår Egon Jakobsen fast.
Eva