Vi har et valg
En videnskabelig undersøgelse, som er refereret på forsiden, viser at homoseksualitet ikke er medfødt. Det er ellers det indtryk, man får af medierne.Kort fortalt viser undersøgelsen, at kun få enæggede tvillinger vælger at leve som homoseksuelle, selv om deres tvilling gør det. Det måtte de ellers formodes at gøre, hvis det var en del af deres medfødte DNA.
Mange af de argumenter, der er brugt for at få indført køns-neutrale ægteskaber og kirkelig vielse af par af samme køn, bygger netop på den forestilling, at de kan jo ikke selv gøre for, at de er homoseksuelle.
Men så enkelt er det ikke. Vi har et valg.
Mange af os kristne har ikke kunnet komme udenom, at der i Bibelen tales om homoseksualitet som en syndig handling. Det har for øvrigt været den almindelige opfattelse i næsten alle verdens kulturer og religioner i årtusinder – frem til vores generation. Også dyrenes instinkter og naturens orden, hvor kun en han og hun kan parre sig, understøtter jo dette naturlige synspunkt.
Forskning viser nu, at den homoseksuelle dragning heller ikke er medfødt. Den kan derimod opstå gennem miljøet, fx misbrug, porno eller psykiske omstændigheder.
Dette er i virkeligheden også godt nyt for dem, der betragter sig selv som homoseksuelle. De er nu ikke længere dømt af skæbnen til en bestemt livsstil. De er selv herrer i deres eget liv. De kan vælge.
Og undersøgelser viser faktisk, at mange unge igen vælger at forlade deres homoseksuelle livsstil efter kun et år eller to. Man kan altså vælge at ændre orientering.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor samfundet og moralen og menneskerettighederne – og kirkens ritualer og forkyndelse skal ændre sig efter, at nogle få vælger at leve i modsætning til naturens orden. Er det rimeligt?
Samfundet har ladet sig presse til ikke blot at acceptere, men også at promovere homoseksualitet. Det skal samfundet ikke. For familien er vigtig for samfundet.
Og de familieværdier, som er afprøvet i tusinder af år, vil også overleve vores tids nye moral, som vi har fået ind med de hurtige tv-seriers dåselatter.
Som kristne kan vi sagtens holde af mennesker, selv om vi ikke er enige. Ligesom Jesus skal vi favne alle mennesker. Men det er også vigtigt, at vi ikke giver afkald på vores egen identitet og overbevisning. For i troen ligger også kraften til genoprettelse af det, der måtte være ødelagt.
Af redaktør Henri Nissen