De usle jordbær

Vibeke Binderup, forfatter og inklusionspædagog

For ti år siden anlagde jeg to højbede, der begge blev fyldt med god jord og kompost.

Jeg købte to slags jordbærplanter, dels en slags, der tidligt kom med bær, og dels en slags, der lavede store flotte bær, men først kunne høstes et par uger efter de andre.
De fleste somre har vi fra de to kasser, kunnet høste et til to kg om dagen, så der har både været til fløden og til fryseren i rigelige mængder.
I de sidste tre til fire år forundres jeg dog hver eneste dag, når jeg plukker jordbær.

Kasserne, der står under en meter fra hinanden, er ens i størrelse, de får begge vand, nyt jord og luget ukrudt efter behov, og planterne kommer fra afkommere, der alle er købt på samme tid for ti år siden.
Jeg bruger håndvanding, og begge får den samme mængde vand, når ikke den våde danske sommer klarer den opgave.
MEN…
I den ene kasse vælter det op med små hvide fluer, når jeg vil plukke jordbær. Planterne er mindre, og sender ikke mange stiklinger ud. Rødderne er dårlige, så jeg skal ved alle planterne i den kasse passe på, at hele planten ikke følger med op, når jeg plukker et jordbær.
Hvert jordbær er mindre end i den anden kasse, og en del af dem rådner, før de modnes.
Hvert år de sidste tre til fire år, har jeg taget nogle af de frodige stiklinger fra venstre kasse, og plantet dem omhyggeligt i den til højre… Alligevel går det stadig stødt ned af bakke for kassen til højre. De store stiklinger fra venstre, bliver også små og sølle efter en tid i den højre kasse…Hvis de da overlever overhovedet.
“Hvad har du dog gjort galt!?” Spurgte jeg mig selv, da jeg i går stod og kiggede opgivende på mit sølle jordbærbed, som jeg seriøst overvejer at grave op og starte forfra med.
Her var det, at jeg tillod mig et filosofisk øjeblik… Hvordan mon Gud tænker, når han kigger ned på vores lille land… Han har jo også givet os i overflod, men mon han fuldt ud er begejstret for vores “stiklinger” og det, der burde kunne høstes?

PS. Filosofiske tanker kan være forbundet med ricisi…Nu nænner jeg ikke at grave bedet op, men vil fortsætte med at passe de sølle planter efter bedste evne.