Oase-generalsekretær var ude for et fælt uheld

Karsten måtte have benet i gips, så det kan læges.

Karsten Bach, som er generalsekretær for Oase, var midt under SommerOase ude for et fælt uheld.

Tirsdag aften ville den travle general med ansvar for næsten 6.000 camp-deltagere, afsvale sin venstre fod i håndvasken.
– Jeg løfter min venstre fod op i håndvasken og går i gang med at skylle foden under vandhanen, pludselig knækker et stort stykke af vasken af og falder ned på min højre fod og et skarp stykke porcelæn skærer den sene over, der går ud til storetåen, forklarer Karsten Bach på Facebook.
– Da jeg hører, at historierne udvikler sig, får I her min version, skrev han.
Hilsnerne strømmede ind til generalen, som måtte tage det roligt resten af ugen efter at have været på Horsens Sygehus.
Selv om det måske lyder humoristisk, så kan en sådan skade faktisk være alvorlig.
Storetåen er den vigtigste tå. Det er den, der styrer balancen, når vi går og står.
Så vi må håbe, at det lykkes at få Karsten Bach op at gå igen.
Han stopper i øvrigt med udgangen af september som generalsekretær for Dansk Oase. Men det havde han planlagt forud.