Hvad er åndsfrihed?

Respekt! er endnu en super aktuel, dybt intelligent og væsentlig bog af Carsten Hjort Pedersen.

De sidste par år har Carsten Hjorth Pedersen været dybt optaget af og engageret i debatten om åndsfrihed. En debat han vel at mærke selv har været med til at skabe, fordi han mener, det er nødvendigt, at vi værner om en dansk tradition, som er under pres fra sekularisme, relativisme, ekstremisme og nationalisme.
Især med Grundtvigs syn på friheden, som skulle være for Loke såvel som for Thor – altså både for løgneren og den sanddruelige – har Danmark en tradition for at tillade mindretal at mene og praktisere noget andet end majoriteten. Det gælder i forhold til de frie skoler, fri- og valgmenigheder, politiske og religiøse foreninger, som ikke bare er blevet tålt, men faktisk har haft rimelige udfoldelsesmuligheder.

Åndsfrihed er andet og mere end tolerance

Forfatteren gør sig til talsmand for en skarp skelnen mellem to begreber, som ellers ofte bruges i flæng: tolerance og åndsfrihed. Ved hjælp af et sprogligt greb, hvor tolerance bliver synonymt med tålsomhed, lykkes det forfatteren at problematisere tolerancebegrebet, som kun tåler mindretal, så længe de ikke er alt for højrøstede eller har alt for yderliggående holdninger. I tolerancens navn er kompromiser, vage standpunkter og slet skjulte antipatier normen, som radikale, fundamentale og absolutte meninger skal afpasses og tilpasses. Det er Carsten Hjort Pedersen uenig i. Det åndsfyldte er derimod, at være drevet af et stærkt værdigrundlag, at ville kæmpe for det, man tror på, hvad enten det er et politisk, kulturelt eller åndeligt standpunkt, og åndsfriheden giver samme frihed til modstanderne.
”Åndsfrihed – herunder ytringsfrihed – er så stærkt et middel i åndskampen, fordi den på en og samme tid giver frihed for modparten og frihed til at modsige modparten. Disse to sider af åndsfriheden er som fuglens to vinger. De må begge tages i brug, for at fuglen kan flyve – og for at åndsfriheden kan virke efter sin hensigt” (s. 113).

Frihed for ånden, men ikke for hånden

Der er dog ikke en grænseløs frihed, i åndsfrihedens navn. For det første vil majoriteten i et demokratisk samfund altid lægge normer, rammer og love, som mindretal må rette ind efter. Men i et samfund med høj grad af åndsfrihed undgår man så vidt muligt at lave sindelagslovgivning, hvorved der fortsat er store frihedsgrader for mindretallene. For det andet er det af hensyn til andre mennesker nødvendigt at skelne mellem friheden for ånden og friheden for hånden. Åndsfriheden giver fx mulighed for, at fundamentalistiske muslimer i fuld offentlighed kan agitere for sharia-lovgivning og afskaffelse af demokratiet. De skal have lov at mene og udtrykke disse mindretalssynspunkter, men grænsen går ved handlingerne (hånden).
”Det er en umulighed eller en selvmodsigelse at kombinere åndsfrihed og islam. Islam er nemlig ikke kun en religion, men også et fuldt politisk system” (s. 112).
Der er ingen tvivl om, hvor forfatteren selv står. Han har begge fødder solidt plantet i den kristne tro og tradition – men alligevel følger han åndsfriheden, også når det gælder muslimer, socialister og ateister. Det konsekvente synspunkt er en styrke for bogens troværdighed, fordi han derved hæver sig over den snævre kulturkamp og argumenterer endnu mere overbevisende for åndsfriheden som et alment menneskeligt anliggende, der burde kunne samle opbakning fra alle, som er drevet af ånd.

Carsten Hjort Pedersen:
Respekt!
Om ånds-frihed i dag
256 sider
199,95 kr.
LogosMedia