Gud er også med i smerten

s15_bnNår Gud helbreder7I ”Når Gud helbreder” formidler Joni Eareckson Tada livsglæde og håb til dem, der kender til smerte i deres eget liv.
”Husk hvis du i dag begynder at tale om dit helbred – eller andre problemer for den sags skyld – så sørg også for at tale om Guds vidunderlige nåde, der opretholder og frelser os”, skriver Joni Eareckson Tada i sin nye bog Når Gud helbreder.

Bogen handler om Guds mirakelindgriben i syge menneskers liv, men den handler i højere grad om smerten og Guds hjælp gennem smerten, og så handler den i allerhøjeste grad om Jonis tjeneste, hvor hun på grund af sit handikap har startet en organisation, der er til stor hjælp for mange handikappede rundt omkring i verden. De mange vidnesbyrd om dette er bogens højdepunkter, og det har berørt mig dybt at læse om den hjælp, der ydes gennem hendes organisation.

Gud helbreder ikke altid, men siger i stedet ”vent”

Bogens titel Når Gud helbreder fører tankerne hen på helbredelse ved forbøn. Og det handler den om, men den handler også om, at Gud ikke altid helbreder, men i stedet siger ”vent”. Det kan være svært at forstå, men sådan er det, og Gud er så med gennem lidelsen, og netop det fokuserer bogen meget på.
Bogen er en invitation til at tage med Joni på en aktuel og meget personlig rejse, hvor hun vender tilbage til nogle grundlæggende spørgsmål om liv og helbredelse, lidelse og udholdenhed, hjertekvaler og håb. Hun viser stor åndelig indsigt og formår at underbygge sin beretning med velvalgte skriftsteder.
Joni spreder Kristusglæde, livsglæde og håb til mennesker, der kender smerten indefra.
Bjarne Nederby Jessen

Joni Eareckson Tada: Når Gud helbreder
285 sider • 199,95 kr. • Logos Media