Moses overlevede hjerteproblem

Moses og Joy Hansen bor  i dag på den lille ø, Årø, ved Haderslev.
Moses og Joy Hansen bor i dag på den lille ø, Årø, ved Haderslev.

For ti år siden – i 2003 måtte Moses Hansen opereres for en svag hjerteklap, efter at han var faldet om, kort før han skulle tale til et møde.

– Jeg fik at vide, at der var ca. 85% chance for succes – og derfor også ca. 15% risiko for, at det ikke lykkedes, inkl. at jeg ikke overlevede, husker han.
– På operationsdagen, torsdag den 14. august, var min hvilepuls om morgenen 50, hvilket blev bemærket, da det ikke er normalt for en, der skal gennem en hjerteoperation. Jeg kunne dog forklare årsagen: Guds fred der overgår al forstand.
Moses Hansens operation gik godt, men lungerne blev skadet under narkosen. Han har ofte haft åndenød i forbindelse med bakker og trapper.
– Men skønt jeg ikke kunne ret meget, kendte mig elsket af Gud som jeg var – og er den dag i dag. I dag er det 10 år siden, Min fysik er stærkt hæmmet. Men det er Guds Ord ikke, der siger, at “min nåde er dig nok, thi i magtesløshed udfolder min kraft sig helt,” skriver Moses på sin hjemmeside.
Og selv om den gamle korsfarer er blevet mere beskeden, så har han dog kæmpet sig op til bl.a. at kunne bestige Ayers Rock i Australien i juni 2011.
Moses Hansen driver i dag det kristne kursuscenter Pottemagerens Hus i Holsted.
Henri