Syriens hær imødeser angreb – rømmer militære hovedkvarterer

Syrien imødeser nu et snarligt angreb af vestlige styrker og er begyndt at rømme militære hovedkvarterer og andre militærposter, oplyser israelsk presse idag.

Præsident Bashar Assads halvmilitære”Shabiha”-gruppe, som af Assad skal have været beordret til at terrorisere syriske borgere, menes at være begyndt at nedlægge deres våben og sikkerhedsplader til administrationen.

De har krævet, at miitæret skaffer dem boliger og ly for deres familier.

Ifølge syriske modstandskilder vil det rationelle i et vestligt angreb ikke være at vælte Assad-styret eller ramme lagre for kemiske våben, men at  fokusere på militærposter. Lastbiler har rømmet hovedkvarteret for den syriske hærs 4. division i Damaskus, som skal have været ansvarlig for det kemiske angreb mod civilbefolkningen.

Videre oplyses det, at hærens efterretningshovedkvarter er blevet flyttet til underjordiske centre.

I Israel fornemmes det nu, at en krig hurtigt nærmer sig. Der spores spænding i befolkningen. Der er ikke gasmasker til alle landets indbyggere, og folk står i kø ved udleveringsstederne.

 

Der er næppe tvivl om, at et vestligt repressalieangreb står for døren, og spørgsmålet er  nu snarere, hvordan Syrien vil reagere – og om Damaskus omgående vil angribe Israel. Sker dette, vil det udløse et israelsk angreb af store dimensioner mod Syrien.

Den israelske hær oplyser, at det har stationeret yderligere et “Iron Dome” missilforsvarssystem i det nordlige Israel.. Hvis det  brager løs i Syrien, kan det forventes, at Hizbollah i Libanon vil begynde at afskyde raketter mod det nordlige Israel.

 

Hjemmefrontkommandoen har udstedt minutiøse direktiver til den israelske civilbefolkning, hvordan den skal forholde sig i tilfælde af angreb mod Israel.

 

Sandsynligt forløb

Det sandsynlige forløb af  et vestligt angreb mod Syrien bliver nok et amerikansk angreb fra havet, i samarbejde med England og Frankrig. Derefter vil dere blive en pause, hvorunder man vil fastslå skaderne og bestemme sig til næste angrebsrunde, med flystyrker.

Blandt de lande, der ventes at ville deltage i en vestlig aktion, er Tyrkiet. Andre lande tøver og henviser til, at de kun vil deltage, hvis en aktion godkendes af FN.

 Italien, der var en betydningsfuld partner i den NATO-godkendte intervention i Libyen i 2011, har udtalt, at det ikke vil deltage i en militæraktion mod syriske mål, medmindre det er bemyndiget af FN. Den italienske udenrigsminister, Emma Bonino, har betegnet det kemiske angreb som en krigsforbrydelse.

 

Danmark 

Mange øjne vil også være rettet mod Danmark, der menes at være parat til deltage i et angreb mod Syrien.- så tidligt som imorgen. Danmark er rede til med øjebliks varsel at være klar til et militært indgreb mod Syrien.

Den danske statsminister Helle Thorning Schmidt, siger, at Danmark er parat til at gå uden om FN i spørgsmålet om Syrien.

 

En dansk militæranalytiker, Flemming Pradham-Blach, fra Centret for Militære Studier, siger:

–  Man kan se, hvor hurtigt vi reagerede i Libyen-konflikten. Der havde vi fly i luften inden for 24 timer.

 

Videre sagde han:

– Vi vil godt kunne have danske F-16 fly på den britiske base på Cypern eller på en base i Tyrkiet allerede på  torsdag.

Udover F-16 kampfly vil Danmark kunne bidrage med Hercules-fly til troppetransport.