Ungt tv om konflikten i Israel

Bjerre og Falktoft følger argumenterne fra begge sider.
Bjerre og Falktoft følger argumenterne fra begge sider.

Under titlen ”Monte Carlo elsker jøderne” sætter de to værter fra det populære radioprogram sig for at undersøge konflikten mellem jøder og palæstinensere.

Ungt, friskt og med nye øjne går de kendte værter fra radioprogrammet Monte Carlo, Peter Falktoft og Esben Bjerre, til konflikten mellem israelere og palestinensere.

I DR3s nye program ”Monte Carlo elsker jøderne” tager de to fat på et konflikt-spørgsmål, som har givet udfordringer til de fleste, som har beskæftiget sig med dem.
– Konflikten mellem Israel og Palæstina er for vores generation blevet lig med parter, der aldrig kunne nå til enighed. Det er mit indtryk, at folk for længst er stoppet med at følge med, forklarer Peter Falktoft.

Kærlig kritisk tilgang

– Konflikten mellem Israel og Palæstina er meget kompleks. På DR3 omtaler vi den nu på en noget anderledes måde med håbet om at nuancere billedet af konflikten. Både fordi målgruppen er yngre og sjældne brugere af traditionelle nyheder, og fordi kanalen generelt gerne vil gå til dén type stof med en blanding af nysgerrighed, humor og kærligt kritiske betragtninger. Det er mit mål, at programmerne skal gøre DR3’s seere klogere på Israel-Palæstina konflikten, siger kanalredaktør for DR3, Irene Strøyer.

Tredje afsnit af programmets otte dele bliver sendt tirsdag den 3. september 21.15.