70 år efter Yom Kippur-krigen – fastedag i 36 graders varme
Israels jødiske befolkning og jøder verden afholdt igår den største helligdag i den jødiske kalender – Den store Forsoningsfest Yom Kippur – 25 seriøse timer, der for størstedelens vedkommende tilbringes i bøn og under faste.
Det var i år 70 år siden, Egypten og Syrien gik til et fællesangreb mod Israel i tiltro til, at Israel ville være lammet på denne høje helligdag, men israelerne mobiliserede hurtigt og gik efter relativ kort tids forløb i offensiv og drev angriberne tilbage.
I år var Yom Kippur også vanskelig, af en helt anden grund – en hedebølge sænkede sig over Israel med 36 graders varme i Jerusalem og resulterede i, at 2566 personer måtte under lægebehandling. 1973 blev behandlet på hospital, en stigning på 9 procent sammenlignet med sidste år. 103 personer besvimede som følge af faste, og 16 af dem måtte have kunstigt åndedræt.
63 andagtssøgende, der var i synagoge, havde brug for lægehjælp og måtte på hospital. Den israelske Røde Davidsstjerne-organisation – svarende til Røde Kors – befordrede 145 fødende kvinder til hospitaler.
Det er et tilbagevendende syn at opleve, at børn cykler rundt i trafiktomme gader, men 207 cyklende børn kom i går til skade og måtte behandles på hospital.