Præst er kommet hjem til Bornholm

– Nu er du jo kommet tilbage, er en sætning Hasse Falk ofte har hørt på det sidste.

Han er nemlig opvokset i Rønne på Bornholm og har efter mange år på Sjælland netop påtaget sig en præstestilling i Nexø Frikirke.
Men det er ikke bare, fordi han synes, det var en god idé at rykke konen Gitte og deres to teenagebørn samt en efternøler op med rode.
– Det lyder måske som en floskel, men det har altid været vigtigt for os at være, hvor Gud ville have, at vi skulle være, forklarer Hasse.
– Vi var med til at plante København Vineyard for 15 år siden, og de sidste fire år har vi været i Roskilde Vineyard, som er en udplantning derfra, fortæller han.
– Jeg har været utroligt glad for begge menigheder – det har været en stor gave for mig. Samtidig har vi har vi haft en fornemmelse af, at vi en dag skulle tilbage til Bornholm, forklarer han.
Derfor tog ægteparret også henvendelsen fra Nexø Frikirke i foråret meget seriøst.
– Vi lagde noget gedeskind ud (bad om tegn på, at det var rigtigt, red.), for vi havde brug for mere konkret ledelse end bare en følelse af fred, forklarer Hasse, som trives i den præsterolle, som han allerede har haft i mange år.

Præstejob er en livsstil

– Altså det er jo udfordrende arbejdsdage, som er meget langt fra 8-16. Det er en livsstil at være præst. Ikke mindst i frikirkerne, hvor det kan være meget svært at sige, hvornår arbejdsdagen slutter, og det sociale liv starter. Grænsen er hårfin, for de mennesker du leder bliver jo samtidig dine gode venner, som du deler dit liv med.
– Men jeg tror på, at Gud har kaldet og ledt mig ind i lederskab. Også selvom det kan være hårdt at arbejde med mennesker, for så går ligningerne ikke altid op. Man må investere sin kærlighed uden nogen garanti. Men samtidig får man også mulighed for at erfare Guds kraft i funktion blandt mennesker, forklarer Hasse og uddyber:
– Glæden ved at se fovandlede liv – uanset om det er ny tro, en helbredelse eller genoprettelse af et menneske – giver så meget mening. Det er det hele værd.
– Jeg tror virkelig på lokalmenigheden som et kraftcenter. Men det betyder jo også, at det ikke nytter noget, at vi går ned i byen og opfører os latterligt. Vores liv taler altså tydeligere end vores ord. Det er en stor udfordring for alle kristne, og som frikirkepræst i en mindre by er der et meget jordnært incitament for det.
– Det kommer selvfølgelig ikke altid til at lykkes, men jeg længes efter, at vores liv må afspejle vores bekendelse, siger Hasse, som flyttede til Bornholm i begyndelsen af august med sin familie.

Respekt for forgænger

I Nexø Frikirke skal han afløse kirkens tidligere præst, Michael Grønbech-Dam, som har valgt at træde tilbage som præst, fordi han oplevede, at det var tid til forandring.
– Jeg har stor respekt for den ydmyghed, det afspejler. At en mand på den måde kan se bort fra sig selv og fokusere på det, han føler er til kirkens bedste, er forbilledligt, understreger Hasse.