At vandre – eller at vakle – med Helligånden

En dame i kirken fortalte mig en dag om et billede, hun havde fået, mens hun tænkte på mig. Hun så et lille barn, der pillede alle ting ud af sin bedstemors skabe og skuffer, det larmede og rodede, men den søde bedstemor smilede blot og glædedes over barnets iver efter at udforske og afprøve.

Det billede har virkelig hjulpet mig til at turde gå på opdagelse i Helligåndens gaver. Jeg har nok i virkeligheden tit oplevet en fornemmelse af et bestemt menneske, jeg skulle gå hen og bede for, prøvet at jeg pludselig vidste, hvad jeg skulle bede for, når jeg var i forbøn for et andet menneske, prøvet at få et billede til en anden og meget andet af den slags.
Men næsten lige så tit har jeg rystet på hovedet og afvist at handle på det, jeg fornemmede, eller i bedste fald kun gjort noget i det skjulte.
I samme sekund jeg følte et kald, som kunne være fra Gud, blev jeg overvældet af tanker omkring mine egne fejl, synder og manglende evner. Jeg kunne også sagtens finde bibelvers, der bekræftede, at jeg skulle tie stille, tænk fx, hvis jeg risikerede at være en falsk profet.
Jeg har flere gange følt, at Gud fortalte mig, at han ville sende en åndelig vækkelse over sit folk, og jeg glædede mig og priste ham, men så ikke forvandlingen. Da tiden gik, begyndte jeg igen at tvivle på, om det nu også kunne være et løfte fra Gud mere end et håb i mit hjerte, og jeg spurgte ham, min far, hvornår så? Jeg fik prompte dette svar: ”Min vækkelses ånd ER udgydt over jer, men I sidder på den”, og det var kort derefter, at damen med bedstemorbilledet kom til mig.
Tænk, hvis Gud har gjort os afhængige af hinanden i en sådan grad, at nabomandens vækkelse er afhængig af, at jeg bringer hilsner og velsignelser fra Gud til ham?
Tænk, hvis jeg så bare bliver siddende, fordi jeg ikke føler, at jeg er god nok?
Jeg er begyndt at vakle med barnets usikre skridt. Jeg roder noget rundt, og larmer sikket en del, men jeg vakler med Helligånden, og jeg ser mennesker modtage trøst og lægedom omkring mig… Kære venner… Lad os lære at gå med Helligånden… Igen.