“Verden så til mens Syrien anskaffede sig nervegas”

Nyt fra Israel-forsideDet syriske styres brug af nervegas mod civile har fået en ny vinkel, efter at det har vist sig, at præsident Bashar Assads far, Hafez Assad, udnyttede smuthuller i international lov til at anskaffe sig et af verdens største arsenaler af kemiske våben.

– Dette skete med hjælp af Syriens allierede Rusland og Irak, men også med hjælp af vesteuropæiske og amerikanske firmaer, skriver bladet “NewYork Times” idag.

 

Ifølge den britiske avis”Daily Mail” har man i England bekræftet, at britiske firmaer har solgt kemikalier til Syrien. 

–  Det var frustrerende, siger Juan C. Zarate, tidligere vice-sikkerhedsrådgiver for den amerikanske regering. Nogle prøvede at standse det. Der var altid andre vigtige prioriteter – Irans atomprogram og Nord-Korea. Det var et anliggende, som altid var der, men aldrig nåede øverst oppe i verdens agenda.

“Daily Mail” skriver, at i tidsrummet juli 2004 – maj 2010 udstedte den britiske regering fem eksportlicenser til britiske firmaer og tillod dem at sælge Syrien sodium-fluorid, der bruges til at fremsille sarin – den dødelige nervegas som dræbte 1400 mænd, kvinder og børn i det kemiske angreb nær Damaskus i forrige måned.

– Licenserne blev udstedt til to britiske eksportører, siger en talsmand for det britiske “Department for Business, Innovation and Skills”. Vi kan ikke offentligøre deres navne af hensyn til kommerciel tavshedspligt. Brugerne var to syriske kommercielle selskaber. Der var ingen grund til at knytte denne eksport sammen med Syriens våbenprogram.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De britiske firmaer leverede – ifølge “Daily Mail” – sodium-fluorid til et syrisk kosmetikfirma til, som det blev påstået, legitime formål. Efterretnings-eksperter mener imidlertid, at Assad-styret bruger sådanne firmaer til at omdirigere kemikalierne til et våbenprogram.

– Vi skulle aldrig have tilladt Assad-styret at lægge hånd på denne substans, siger det britiske parlamentsmedlem Thomas Docherly, medlem af “Commons Arms Export Control Committee”. Nu ved vi, hvordan britiske firmaer – med støtte af vores regering – leverede denne potentielt dødelige substans.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Sarin fremstilles ved at kombinere fluor i natrium-fluor med kultveilte, brint og fosfor til et af verdens farligste kemiske våben. Det ødelægger nervesystemet og overstimulerer muskler og livsvigtige organer. Det kan inhaleres som gas eller absorberes gennem huden.

Obama-regeringen har vist flere videoer til en udvalgt gruppe af senatorer i en  orientering for “lukkede døre” for at vise, at et militært angreb mod Syrien er berettiget, oplyser det amerikanske CNN TV-selskab. Man ser mænd, der ligger henslængt på gulvfliser, uden skjorte og i krampetrækninger, og børn, der ikke kan kontrollere deres spjætten og rystelser. Og med panik og skrig i baggrunden.