Chauffør bruger 600.000 $ på vejskilte med bibeltekster i USA
72-årige Harold Scott arbejdede som lastbilchauffør i 43 år men bruger nu sin opsparede formue på at forkynde evangeliet ved hjælp af store skilte langs hovedvejene i USA.
Scott har allerede brugt 600.000 $ på opsætning af skilte ved hovedvejene på strategiske steder i USA, bl.a. ved Packers hjemmearena Lambeau Field, hvor 75.000 football fans kan læse skiltene i løbet af én sæson.
Skiltene med tekster som ’Livet er intet uden Gud’ og ’Jesus Kristus døde for verdens synder’ skal minde folk om, at de skal omvende sig. Som tidligere lastbilchauffør har Scott set mange skilte i sit liv, men aldrig nogen, som deler evangeliet med bilisterne, siger han.
Bodil