Englevagt

For nylig havde jeg fornøjelsen af møde en australier, Archie, som nu arbejder som missionær i Afrika sammen med sin kone Rosalyn.

Han fortalte om sin baggrund som et forsømt barn, der aldrig havde lært at læse ordentligt, og han var fortsat med druk og stoffer indtil han mødte nogle kristne. De hjalp ham fri af afhængigheden til et helt nyt liv.
Han havde nu fået en dejlig kone, og sammen var de missionærer i bushen. Han sørgede for alt det praktiske, mens Rosalyn tog sig af at prædike i de muslimske og okkulte landsbyer i det nordligste Mozambique.
– Kom og fortæl ham her, hvad der skete, Rosalyn, kaldte han og pegede på mig. Hun kom lidt efter og fortalte så om, hvordan hun havde prædiket i en landsby, og der var sket helbredelser og mange havde taget imod Jesus og den kristne tro.
– Så lagde jeg mig til at sove i mit lille telt. Jeg bad om englevagt og sov som en baby. Jeg har sjældent sovet så godt og trygt.
Næste morgen blev jeg vækket af ophidsede stemmer udenfor teltet. Jeg kravlede ud og så, hvorfor de var ophidsede. Der var nemlig blod rundt om teltet, og de frygtede at jeg var blevet dræbt. Vi kunne følge blodsporene hen til medicinmandens hytte.
Døren var låst, men landsbyens folk brød døren op. Medicinmanden sad skræmt og holdt sig til sin blødende arm. Han indrømmede nu, at han og andre medicinmænd havde forsøgt at lægge en forbandelse på mig for at stoppe kristendommen. Men da de forsøgte at påkalde det onde, stod der pludselig to lysende skikkelser med dragne sværd. De huggede medicinmanden i armen, så de alle flygtede. Han havde nu et stort sår i sin arm og var tæt på at forbløde.
Medicinmanden omvendte sig fra det onde, brændte alle sine okkulte sager og lod sig døbe. Og det blev endnu et tegn for landsbyens muslimer og okkulte på, at Jesus var stærkere end alt det onde. Nu fortæller de det videre til nabolandbyerne, og flere bliver kristne på grund af de overnaturlige tegn og mirakler, der følger med og stadfæster det kristne budskab. Tusindvis af nye bush-kirker er opstået, og flere kommer hele tiden til.
Da jeg havde hørt Rosalyns historie forstod jeg, at når kirken i Vesten går tilbage, skyldes det ikke at Gud er død, men at vi kristne vist har glemt, hvem Gud er.