Ikke sikker

Af Kirk Cameron Skuespiller og kristen USA
Af Kirk Cameron
Skuespiller og kristen
USA

Billeder fra min hjemby gør mig syg indeni. Hvordan tørre Colorado kan producere så meget vand, går over min forstand. Min bror Josh sms’ede mig og kaldte regnen ”Noahsk”.

Jeg har set sammenstyrtningen af Mount St. Helens i 1980, søgt efter sikre steder under jordskælv i L.A., gemt mig i kælderen under massevis af tornadosæsoner i Kansas og forberedt mig på storm i Missiouri. Jeg ved, hvad naturkatastrofer kan gøre. Men jeg havde regnet med, at Colorado var ”sikker”. Ikke nogen særlige tornadoer, ingen jordskælv. Ingen orkaner, ingen vulkaner. Men så kom sidste års kæmpebrande og dette års voldsomme regn.
Vi er overvældede over ødelæggelsen. Vi græder, når vi hører om mennesker, der har mistet livet eller deres kære. Vi holder øje med billeder på nettet af parker, vi legede i, steder vi elskede – nu er det alt sammen under vand.
Sikkerhed – eller det, vi troede, var sikkerhed – var en behagelig illusion. Det er let at stole på Gud, når klimaet samarbejder, floderne bliver indenfor bredderne, og bjergene ikke styrter sammen. Når andre steder i verden bliver overvældet af tsunamier, eller vores egen nation oplever ondskab som 9/11, sørger vi, men ånder samtidig lettede op. ”Tak for, at det ikke var os, Gud!”
Indtil det er os, selvfølgelig.
Lige nu er vores hjem i Tornado Dalen for en gangs skyld det sikre sted at være. Kun indtil maj, selvfølgelig. Men lige nu er her ”sikkert”. Eller så sikkert som noget sted er.
Det minder mig om scenen i bæverens hus i C.S. Lewis’ bog: ”Løven, heksen og garderobeskabet”. Her taler de om Aslan, og Lucy spørger: ”Så han er ikke sikker at være sammen med?”
”Sikker?” sagde Hr. Bæver: ”Hører du ikke, hvad fru Bæver sagde? Hvem sagde noget om sikker? Selvfølgelig er han ikke sikker. Men han er god. Han er Kongen – det siger jeg dig.”
Livet er ikke sikkert – ikke engang i Colorado. Det er Gud heller ikke, med C.S. Lewis’ ord. Frygtsomme og usikre, som vi er, må vi ikke glemme, hvad Lewis mere sagde: At Gud er både ”Konge” og ”god”. Jeg ved ikke med dig, men jeg læser disse ord som en forsikring om, at når det handler om vores sjæl, så er der ingen katastrofer, vi behøver at bekymre os om.