Israelsk-palæstinensisk sikkerhedssamarbejde “stærkere end nogensinde”

Den forestående løsladelse af  26 palæstinensiske fanger vil ikke influere på sikkerheden, men vil styrke den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, siger en israelsk forsker, Shlomo Brom, der er tilknyttet “National Security Studies Institute”.

– Vores sikkerhedssamarbejde med Den palæstinensiske Myndighed (PA) er solidt til  trods for tre separate episoder, hvorunder palæstinensere dræbte israelere, siger Brom. Vi opfatter imidlertid ikke disse drab som udtryk for en ny intifada (opstand).

Brom, der er tidligere brigadegeneral, fortsætter:

– Vi oplever nu det bedste sikkkerhedssamarbejde, vi har haft i årevis. De palæstinensiske sikkerhedsstyrker er langt mere professionelle end tidligere – og de er ikke politiske.

 

Ifølge Shlomo Brom er der en beslutning fra præsident Abbas’ side om at fortsættte med sikkerhedssamarbejdet med Israel, til trods for en voksende vrede i den palæstinensiske gade imod Israels fortsatte bygggeri i “efter-1967”- områderne.

Israelske medier oplyste i forrige uge, at palæstinensiske sikkerhedsstyrker havde arresteret tre medlemmer af den islamistiske Hamas-bevægelse, som planlagde at sende droner med sprængstoffer mod Israel. Der var allerede udført testflyvninger om opsendelse af en miniature-drone.

Det planlagte angreb skulle efterfølge, at tre israelere fornylig var blevet dræbt i separate episoder. Den sidste var drabet af en tidligere israelsk oberst i hans hjem i Jordandalen, som Israel erhvervede i 1967. I forrige måned blev en israelsk soldat dræbt af en snigskyttte i Hebron på Vestbred-området. I forrige måned blev også en israelsk soldat dræbt, efter at han var blevet luret ind i palæstinensisk landsby.

 

Disse tre episoder, der kom i hurtig rækkefølge og efter en længere periode med relativ ro, chokerede israelerne og skabte frygt for, at en ny palæstinensisk intifada var på vej.

 

Israelske sikkerhedsfolk, omfattende forsvarsminister Moshe Ya’alon, har lovprist PA og dettes nære samarbejde med Israel..

Den israelske avis, “Yediot Aharonot”, der har skrevet om det israelsk-palæstinensiske sikkerhedssamarbejde, skriver, at Abbas har betalt en “politisk pris”, ligesom Hamas har beskyldt Abbas for at gøre Israels “snavsede arbejde”.

 

Israel står nu over for at løslade yderligere 26 palæstinensiske fanger, der næsten alle er blevet dømt for at have myrdet israelere, som en good-will gestus – et led i genoptagelsen af de israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger.