Orkan-sikker kirke

Kirken på Orange Beach er bygget både på sand og klippegrund.
Kirken på Orange Beach er bygget både på sand og klippegrund.

Orkanen Ivan smadrede den første Romar Beach Baptist Church ved Mexicanske Golf, men den nye kan modstå kategori 5 orkaner. 

’Vor Gud han er så fast en borg,’ synger vi. Men kirkegængerne kan også føle sig helt trygge i den orkansikre Romar Beach baptistkirke.

– Det eneste, der var tilbage af den gamle kirke var et bord, to salmebøger og korset over prædikestolen. Det fandt vi i toppen af et træ en halv kilometer herfra, fortæller pastor Paul Smith fra kirken på Orange Beach ved Mexicanske Golf.

Hvor orkanerne rammer

Den første Romar Baptist kirke blev bygget i 1995, men orkanen Ivan jævnede den med jorden i 2004. I 2005 ramte orkanen Katrina Golfkysten, så menigheden besluttede sig for at bygge en orkansikker kirke.

På sand og klippegrund

Den nye kirke er bygget i fire etager og har tykke, forstærkede betonmure, og fundamentet går hele 6 meter ned til grundfjeldet.
Alligevel er den bygget på stranden, så menigheden kan nyde udsigten til både sand, vand og surfere.
Den orkansikre kirke har kostet 7 millioner $, men de knap 40 medlemmer af menigheden betaler alle afdragene til tiden.
Der er nemlig mange forskellige grupper, som gør brug af de orkansikre faciliteter med den smukke udsigt midt i orkanbæltet.