Prins Frederik mindes danske jøders redning
Kronprins Frederik fulgte interesseret med, da han blev guidet rundt på holocaust-museet Yad Vashem i Jerusalem. Han så bl.a. den robåd, som Udfordringens korrespondent fik til Israel.
På Yad Vashem museet har Danmark sin egen udstilling med en gammel dansk robåd, som blev benyttet til at redde jøder fra Danmark til Sverige i 1943.
Et lysende fyrtårn
Prins Frederik og hans følge standsede ved den danske båd, mens Avner Shalev forklarede. I baggrunden ser man et stort dansk havnebillede, mens gamle billeder fra Danmarks redning af jøderne bliver vist.
Prinsen strakte sin arm mod den gamle danske båd. Den er for mange et bevis på, at Danmark var et lysende fyrtårn i en mørk verden, hvor seks millioner jøder blev dræbt.
Historien er viet stor opmærksomhed på Yad Vashem. Den fortæller, at Tyskland okkuperede Danmark i 1940. De tyske planer om at deportere jøderne blev lækket, og derfor valgte danskerne at redde landets jøder. Der var 8.000 i alt. I oktober 1943 ble 7.200 jøder fragtet over til Sverige og reddet.
Billeder af omkomne
Prinsen blev gelejdet videre til navnehallen. Her er der billeder af mange jøder, som faktisk omkom under Adolf Hitlers industrialiserede jødeudryddelse.
Det så ud til, at kronprinsen fulgte interesseret med. Han blev fulgt af stort pressekorps, som tydeligvis var meget interesseret i hans reaktioner.
Tændte ild i mindehallen
Alle statsledere, som kommer til Israel, tages med til Yad Vashem. Der føres de ind i Mindehallen. De tænder ilden og nedlægger en krans mellem de steder, som markerer koncentrationslejre i Europa.
Kronprins Frederik lagde en stor kongelig krans i rødt og hvidt, efter at han havde antændt ilden.
Sidste stop på turen var signering af gæstebogen. Her skrev kronprins Frederik i nærvær af Avner Shalev:
”I anerkendelse af, at det er 70 år siden redningen af danske jøder, af modige danskere”.
Pressekonferencen
Kronprins Frederik André Henrik Christian tog sig også tid til at møde den danske presse under en kort promenade på Yad Vashem med en smuk solnedgang over Jerusalems mange bjerge. Han blev spurgt om sine indtryk under besøget.
– Det er som bekendt 70 år siden, danske jøder blev reddet fra deportation til Tyskland. De blev reddet af modige og stolte danskere, som turde gøre det, og som gjorde det, da det var mest nødvendigt. Det synes jeg er flot, sagde kronprins Frederik og fortsatte:
– Jeg er meget glad for at have mulighed for at komme til Israel og Jerusalem og få den store oplevelse, personligt. Selvfølgelig er det også meget værdifuldt… at vi kan komme og højtideligholde begivenheden, sagde kronprinsen.
– Hvilket indtryk har mindesmærket gjort på Dem?
– Mindesmærket har jo meget dystre undertoner. Men med i det dystre, er det eksempel, som Danmark viste, et lys i denne meget mørke tid.
Det er selvfølgelig noget, som specielt i det jødiske folks historie står meget stærkt og skarpt. Jeg synes selv, det er en øjenåbner for danskere. Vi taler ikke så ofte om det derhjemme, men det er en stor ting her.
Det var også noget, som var ret utroligt under anden verdenskrig, sagde kronprinsen.
– Hvilket indtryk har De fået af Israel nu?
– Et begrænset indtryk, men jeg havde mulighed for at køre fra Amman i Jordan over Kong Hussein-broen eller Allenby-Bridge, til Jerusalem. Det synes jeg var en oplevelse i sig selv, bare at betragte landskabet og selvfølgelig stå her i et område, som er flere tusind år gammelt.
Der er faktisk sket mange rædselsfulde ting i og omkring dette område, vi står i, historisk. Det har været et uroligt område, men det er en kæmpeoplevelse for mig at have en mulighed for at være til stede i dag, sagde prinsen.
– Set i lyset af, at Danmark for 70 år siden var ensbetydende med, at jøder blev reddet, gør De Dem nogen tanker om, at man nu hører, at danske jøder må flytte fra bydele i Danmark, hvor de blir truet og overfaldet?
– For mig er det begivenheden i dag, som er på dagsordenen. Danske jøder blev reddet til Sverige af danskere i alle slags fartøjer. Nogle af dem var små robåde og pramme. Det er det, som jeg har for øje, sagde kronprins Frederik, før han blev kørt til præsident Shimon Peres.
Redningsbådens historie
Robåden som er udstillet på holocaust-museet Yad Vashem er skaffet til veje af korrespondent Richard Oestermann.
Den lille båd, som nu bliver set af både statsmænd og almindelige turister, har en speciel historie. Båden var bygget som en jagtpram til jagt på fugle. På grund af sin lave form kan den gå på lavt vand, og den er let at kamuflere med blade og sand. Det var en vigtig egenskab, da den blev benyttet til at redde jøder.
Om natten forlod båden sandbankerne med jøder, som senere gik ombord i større både og blev bragt over til Sverige.
Jagtprammen tog 4-6 personer, og korrespondent Richard Oestermann sagde under åbningen for nogle år siden, at han regner med, at omkring 200 personer er blevet fragtet med denne båd på ialt 50 ture. Også amerikanske og britiske piloter, danske sabotører og kommunister er blevet reddet med jagtprammen.
Oestermann fandt båden
For 16 år siden hørte Richard Oestermann, at Gilbert Lassen i Gilleleje havde prammen, og han tog kontakt med ejeren. Den stod bagerst i haven og var i en elendig forfatning.
Oestermann fortalte Lassen, at båden kunne få en fin placering og blive set af præsidenter og statsministre, som kommer til Israel.
Gilbert Lassen, som da var 76 år, var ikke mindst fascinert af, at den tyske kansler ville få båden at se.
– Men jeg er en gammel mand og kan ikke selv ro den ned til Israel, sagde Lassen.
– Det er ikke noget at bekymre sig over. Jeg har allerede ordnet fri transport gennem et dansk-jødisk transportfirma, sagde Oestermann.
Læs også Richard Oestermanns beretning om kronprinsens besøg side 11.