Da Janteloven kom til Nazaret

Jesus går ind i synagogen, hvor de religiøse jøder samles. Han oplæser Esajas Bog 61,1 som en proklamation af, at Gud Herrens Ånd er over ham, at Gud har salvet ham, fordi han skal bringe gode nyheder til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, og udråbe frigivelse for fanger.

Derefter siger han noget revolutionerende: “I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.” Nu sker det! Ikke bare et interessant skriftsted, man kan holde en lille andagt over. Du kan få nåde fra Gud! Du kan få tilgivelse! Du kan få fællesskab med Gud! Dit brudte hjerte kan blive helbredt! Du kan blive sat fri fra syndens og Djævelens lænker!

“Er det ikke Josefs søn?”

Synagogens folk blev begejstrede. Men det varede ikke længe. Hvorfor? Fordi de kom i tanker om, hvem de nådefulde ord kom igennem. I Markusevangeliets beskrivelse af beretningen står der: “Er det ikke tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Judas og Simon? Bor hans søstre ikke her hos os?« Og de blev forarget på ham.” (Mark. 6, 3).
Hvorfor? De syntes jo godt om og bifaldt det, han sagde? Årsagen var, at de kendte ham som menneske. Derfor kunne de ikke modtage meget fra Gud gennem ham. Man kan næsten høre dem sige: “Hvem tror han, at han er?” Man skulle tro, at janteloven var kommet til Nazaret!
I Markus’ beskrivelse står der endvidere: “Og han kunne ikke gøre nogen mægtig gerning dér, bortset fra at han lagde hænderne på nogle få syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres vantro.” (Mark. 6, 5-6).
Der står ikke, at Jesus ikke “ville”, der står, at han ikke “kunne” gøre nogen mægtig gerning dér! På grund af deres vantro. Hvad kom vantroen af? De havde set Jesu menneskelige side, de havde set ham som barn, dreng, teenager og som ung mand i tømrerlære.

Den religiøse ånd

Det var seriøse, religiøse jøder, han talte til. En del af den religiøse ånd er en perfektionisme, der har meget svært ved at tage imod fra Gud gennem almindelige mennesker, måske også fordi man har set nogle af deres fejl. Men Jesus havde ingen fejl eller synd, det var udelukkende, fordi de havde set hans menneskelighed. Dette blændede deres åndelige syn, så de ikke kunne modtage ret meget fra Jesus.
Jesus sætter endnu mere pres på det ømme punkt ved at sige “Ingen profet er anerkendt i sin hjemby”, og at de religiøse jøder på Elias´og Elisas tid ikke fik et under fra Gud, men det gjorde en hedensk enke og en syrer.
Dette får bomben til at sprænge: de før så begejstrede fromme jøder bliver ude af sig selv af raseri og bliver voldelige og morderiske! De driver Jesus ud af byen og vil styrte ham ned fra et bjerg. Grotesk sceneri.
Først bifalder de ham, kort efter vil de dræbe ham! Igen er vi ved religiøsitetens natur og ånd; den vil opbygge en enorm frustration og vrede i mennesker, der er drevet af den. Hvis det ømme punkt ved sandhedens ord bliver ramt, kan det resultere i et voldsomt raseri og had – og vold og mord!
Derfor kan man se, at de mest seriøse religiøse mennesker kan være de mest vrede, hadske og voldelige – uanset hvilken religion de bekender sig til. Hvis vi prøver at leve op til Guds standard og hellighed i vores egen kraft, vil vi blive frustrerede og vrede, fordi det aldrig lykkes!

Hele dagens tekst er egentlig tragisk: Her kommer Jesus med løsningen på alle disse menneskers problemer – deres synd, egenretfærdighed, brudte hjerter og djævelske lænker – og netop disse problemer får dem til at jage ham væk! Lad os ikke gøre den samme fejl.

Luk. 4:16-30

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk 

Jesus forkastes som Messias af sine bysbørn
16 Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig, 17 og man rakte ham profeten Esajas’ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står: 18 »Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige, forkynde frihed for de fangne, give nyt syn til de blinde, og rejse dem op, som er blevet trampet ned. 19 Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham.« 20 Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst. Alle i synagogen stirrede spændt på ham. 21 »I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!« begyndte han. 22 Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias,det kunne de ikke acceptere. »Jamen, det er jo Josefs søn,« blev de ved med at sige. 23 Jesus svarede: »I vil sikkert bruge ordsproget: ‘Læge, læg dig selv’ på mig, – og I vil sige: ‘Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’ 24 Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby. 25-26 Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem. 27 Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Na’aman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.« 28 Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende. 29 De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned, 30 men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.