Et fristed for kvinder
En række folke- og frikirker har i fællesskab oprettet en natcafé på Vesterbro i København, hvor udenlandske kvinder kan få et afbræk i nattens jag efter kunder i området omkring Istedgade. Mange af kvinderne er oprindeligt kristne, og de bruger også natcaféen i Eliaskirkens krypt på Vesterbros Torv som deres kirke.
Der er hverken alter eller prædikestol, men der er en stille andagtsfuld stemning i rummet – og der lyder afrikansk lovsangsmusik fra højttalerne.
Det er tæt på midnat – natten mellem torsdag og fredag. Anna Svendsen og en gruppe frivillige er klar til at møde de kvinder, som i løbet af de næste fire timer ventes at dukke op i Eliaskirkens krypt for at få en kop kaffe eller te, puste ud og måske snakke lidt – inden de igen går ned mod Istedgade for at få fat i nye kunder.
Flere kirker står bag Night Light Café
Anna Svendsen er projektleder for Night Light Café, der er en natcafé for udenlandske kvinder i prostitution. Natcaféen holder åbent hver torsdag nat fra midnat til klokken fire fredag morgen i Eliaskirkens krypt på Vesterbros Torv.
Kirken ligger ideelt for projektet – tæt på prostitutionsmiljøet i Istedgadekvarteret.
Flere folke- og frikirker står bag Night Light Café, som første gang slog dørene op den sidste torsdag i april, og tilbuddet bliver mere og mere kendt blandt kvinderne.
Et værdifuldt pusterum
– Vi møder hver uge nye kvinder, som lige er kommet til Danmark, men vi ser også kvinder, der har været her i flere år, siger projektleder Anna Svendsen, da vi møder hende en torsdag aften, inden hun skal i gang med aftenens forberedelser i natcaféen.
Her tre-fire måneder efter åbningen kommer der i snit 10-12 kvinder i løbet af de fire timer, der er åbent.
Natcaféen giver kvinderne mulighed for at få et pusterum midt i nattens hektiske liv på gaden, hvor de bliver mødt med alverdens blikke.
– Prøv at gå en tur på Vesterbro en aften, hvis du vil se, hvordan det er. Så vil du opleve, hvordan der bliver talt til kvinderne og hele stemningen. Der foregår mange nedbrydende ting. I den situation er det meget værdifuldt, at kvinderne kan droppe ind og opleve noget andet. Bare det at sidde i ti minutter i stilhed over en kop kaffe … Det er ikke noget, der ”redder” dem, men vi giver dem ti minutter, og det ligger der en stor signalværdi i. For det er ikke den holdning, kvinderne ellers møder. Ofte får de at vide, at de ikke er velkomne, siger Anna Svendsen.
Natcafé og natkirke
De fleste kvinder er fra Nigeria eller andre lande i Afrika, for det er dem, der arbejder på gaden om natten – og mange af dem er kristne.
– Nogle sætter sig ned og synger med på lovsangsmusikken. Nogle vil også gerne snakke om Gud og kirke. Andre taler om, at vi ikke har en ordentlig integrationspolitik i Danmark, og andre igen snakker om deres hår og den slags. Så det er meget forskelligt, hvad vi snakker om, og vi prøver at fornemme, hvad den enkelte har behov for.
Betragter de kristne kvinder natcaféen som en form for kirke, eller kommer de også i andre kirker?
– Begge dele. Nogle kommer i andre kirker; andre føler, at de ikke kan komme i kirken deres arbejde taget i betragtning.
– Vi tænker også på caféen som en natkirke, som vi ser det andre steder i byen, hvor man kan komme ind og få et lille afbræk og være i et kirkerum. Jeg synes, krypten her er perfekt som kirkerum på en meget uformel måde. Den er en kirke for nogle, og den er en café for dem, som ikke er interesseret i det åndelige.
Der er jo ikke noget krav om, at man skal snakke om Gud eller være kristen for at komme her. Vi oplever bare, at de fleste gerne vil snakke om Gud og tro.
– Nogle kvinder spørger, om man kan gå i kirke, når man har det arbejde, de har – og hvordan kan man relatere til Gud i den situation? Men vi sidder ikke med alle svarene, og vi er ikke eksperter på nogen som helst måde. Vi møder kvinderne, hvor de er, lytter til dem og snakker med dem om, hvem Gud er, læser i Bibelen og beder sammen.
Er det forbundet med en følelse af skam, når de bringer deres arbejde og troen på Gud på bane, eller hvad ligger der i det?
– Det er meget individuelt. Nogle siger: ”Jeg kan sagtens være kristen, selv om jeg har det her arbejde, og vi skal ikke dømmes.” Andre er inde på, at de har arbejdet på grund af nød og særlige omstændigheder, mens andre igen mener, at man ikke kan gå i kirke, når man gør det her, men at der ikke er andre muligheder. Så der er lige så mange historier, som der er kvinder.
– Jeg har ikke svar på alle deres spørgsmål, men jeg kan sagtens sidde med dem og lytte til de spørgsmål, de har. Vi vil gerne bygge relationer, og det tager lang tid at bygge noget op. Men vi tror også på, at de er skabt til så meget mere – og det kan man sagtens sige samtidig med, at man er helt respektfuld omkring det liv og de omstændigheder, de er i lige nu, siger Anna Svendsen.
Manglende muligheder fører til prostitution
– Vi har meget fokus på, hvad vi kan gøre her og nu. Hvis man går rundt i det her miljø og kender den stemning, der er, så ved vi, at det har værdi for en kvinde at komme herind i ti minutter og drikke en kop kaffe, for i de ti minutter kunne vi være noget andet for hende. Samtidig kan vi henvise til andre tilbud, hvis fx en kvinde taler om, at hun gerne vil ud af prostitution.
– Mange taler om mulighederne for at få et andet job, og hvad de ellers kan lave.
Men de kan ikke finde et andet arbejde, som kan give dem de penge, de har behov for, og mange af dem kan slet ikke få arbejde, da de ikke har opholds- og arbejdstilladelse. Så de er i en meget fastlåst situation, og det har meget med fattigdom at gøre. Jeg har ikke mødt udenlandske kvinder, der siger, at de bare elsker deres arbejde. Det er slet ikke det, jeg oplever, siger Anna Svendsen.
Hun finder ikke, at diskussionen om, hvorvidt kvinderne selv er rejst herop eller er handlet og tvunget ud i prostitution, i virkeligheden er særlig interessant.
– Når en udenlandsk kvinde arbejder i prostitution i et land, som ligger meget langt borte, så er der nogle et eller andet sted, som har hjulpet dig og taget sig penge for det. Men jeg tror helt generelt ikke på det med det frie valg. Jeg tror, det er mangel på muligheder, som gør, at man ”vælger” prostitution, siger Anna Svendsen.
Night Light Café
Night Light Café er et fælleskirkeligt projekt, der er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Apostelkirken, Byens Valgmenighed, København Vineyard, Vesterbro Sogn og Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT).
”Night Light Café vil møde udenlandske kvinder i prostitution med værdighed, næstekærlighed og åndelig omsorg. Vi ønsker, at kirken i Danmark står sammen om at sprede Guds håb og lys netop dér, hvor det ellers kan være svært at få øje på det,” skriver initiativtagerne om visionen bag natcaféen.
”Det er vores mål at møde kvinderne i øjenhøjde med rummelighed og respekt for deres kultur og tro, uden fordømmelse eller skjulte dagsordener,” hedder det videre i projektbeskrivelsen.
International socialrådgiver Anna Svendsen er ansat som projektleder, og omkring 25 kvinder hjælper til som frivillige. Hver torsdag nat er der seks-otte frivillige i natcaféen.