Hvordan ser en morder ud?

Jeg sidder udenfor, det er eftermiddag og solen brænder, men det store træ ved min side giver mig skygge. Jeg kigger rundt i rundkredsen. Vi er mange, der er samlet. 

De fleste er piger, unge piger. De er en blandet flok – fjollede, generte, rappe i replikken, nysgerrige osv. Flere af pigerne har budt mig velkommen med et knus.
Pigerne er ca. 14-18 år. Størstedelen af dem har en drøm om at uddanne sig til alt fra læge til designer. De har alle fremtidsdrømme af den ene eller den anden slags, men tilfælles har de dog, at deres fremtid skal være modsat deres fortid.

Jeg sidder i ungdomsfængslets pigesektion. Fængslet ligger lidt udenfor hovedstaden Tegucigalpa i Honduras. Her bor pigerne i kortere eller længere tid. De går i skole i fængslet og har bibelstudie flere gange om ugen.
De unge piger i dette fængsel sidder inde af forskellige årsager. Der er tale om hårdere kriminalitet som mord, grov vold, røverier osv. Flere har været med i bander og har levet mange år på gaden, trods deres unge alder. Ingen af dem ligner mordere, og jeg kan ikke forestille mig nogle af pigerne i et slagsmål eller med et våben, men igen – hvordan ser en morder ud?

Disse pigers historier er ikke enestående. Det liv, de har levet, er der desværre mange unge piger og drenge, der stadig lever. I Honduras bor mange unge på gaden – og på gaden er det kun den stærkeste der overlever…

Jeg har svært ved at bebrejde disse piger, at de har begået nogen af de værste synder, for jeg kender til statistikkerne for fattigdom, incest, vold og misbrug i det land, de lever. Det undrer mig derfor ikke, at man kan nå så langt ud. Jeg siger ikke, det er ok at slå ihjel, slet ikke – men kunne de have valgt en anden vej, end den der førte dem dertil, hvor jeg mødte dem en varm eftermiddag i september? Der er mange faktorer, der former et menneske og dets vej gennem livet, og før vi dømmer andre, skal vi huske på, at ikke alt kan ses så sort/hvidt.