Kronprinsen tog kegler i Israel

Kronprins Frederik talte bevæget om sit besøg i Yad Vashem, og hvad han følte, da han så træet til minde om sin oldefar, Christian X, og den lille danske båd - det eneste konkrete eksempel i mindeinstitutionen for redning fra nazisterne. Foto: Vidar Norberg.

Kronprins Frederiks besøg betyder meget for israelerne – og han blev selv rørt over at se holocaustmuseet, en dansk robåd og Christian Xs træ.

Danmarks fremtidige konge, kronprins Frederik, har været i Israel på et meget velplanlagt 1-dags besøg. Han tog store kegler hos israelere og herboende danskere og dansk-fødte.

Kronprinsen var æresgæst onsdag den 30. oktober ved en gallakoncert i Jerusalem Teatret til minde om 70-året for redningen af de danske jøder til Sverige i oktober 1943 under den tyske besætttelse af Danmark.

Et træ for Christian X
Dagen begyndte med et besøg på Yad Vashem mindeinstituionen for de dræbte jøder under nazismen. Her så han bl.a.et træ til minde om sin oldefar, Christian X, og den lille danske robåd ved navn ”HD” (”Holger Danske”), der blev brugt af den danske modstandsbevægelse til at skaffe danske jøder, sabotører og allierede piloter skudt ned over Danmark frelst til Sverige.
Om eftermiddagen besøgte Frederik præsident Shimon Peres i dennes residens, og så kom dagens clou, den store koncert til minde om redningen. Der var fuldt hus.
Danskere og dansk-interesserede fra hele Israel var stævnet til Jerusalem for at overvære koncerten og se Danmarks fremtidige regent.

”Kong Christian stod…”
Frederik, der var ledsaget af undervisningsminister Christine Antorini, ankom omgivet af danske og israelske sikkerhedfolk, og så begyndte arrangementet, først med nationalsangene. Normalt spilles nationalsangen ”Der er et yndigt land”, men i anledning af et besøg fra kongehuset blev ”Kong Christian stod ved” etc. afspillet.
Det var interessant at iagttage, at så mange danskere, hvoraf mange har været bosat over 50 år i Israel, stadig kunne teksten til kongesangen.
Jerusalem Symfoniorkestret, dirigeret af Frederic Chaslin, gav en fornem koncert, indledningsvis med Carl Nielsens ”Helios Ouverture” og afsluttende md Berlioz’ ”Symphonie Fantatastique”.
Under hele koncerten sad kronprinsen højt oppe i salen, måske fordi han derfra bedre kunnne se hele orkestret i aktion.

Kronprins Frederik indledte sit besøg i Israel med at lægge en krans i Holocaust-museet Yad Vashem i Jerusalem. Det var for at mindes 70-årsdagen for redningen af de danske jøder. Foto: Vidar Norberg.

Bevæget kronprins
Inden koncerten var der taler af kronprins Frederik, knessetformand Yoel Edelstein, og der blev oplæst en hilsen fra Peres, som bl.a. sagde, at Israels folk og jøder verden over er taknemmelige over for det danske folk for at have gjort verden til et bedre sted under så barske omstændigheder.
Kronprins Frederik talte bevæget om sit besøg i Yad Vashem og hvad han følte, da han så træet til minde om sin oldefar, Christian X, og den lille danske båd – det eneste konkrete eksempel i mindeinstitutionen for redning fra nazisterne.

Kongelig jernmand
Kronprins Frederik har gjort sig bemærket som all-round sportsmand, ikke mindst som sejler, og til hans ære blev der dagen inden hans ankomst afholdt en regatta, da en flotilla af mindre skibe sejlede fra Tel Aviv havn til Jaffa havn og tilbage igen som en hyldest til danskere, der havde reddet jøder.
Mange her ved også, at Frederik nok er verdens eneste kongelige person, der har opnået en fremtrædende plads i ”Ironman”-konkurrencen. Ved en sådan i København for nogen tid siden opnåede Frederik en flot placering i følgende tre discipliner: maratonløb, svømning og cykling (180 km) i hurtig rækkefølge.
Blot det at deltage i disse konkurrencer er en flot sportspræstation, men Frederik blev altså fornemt placeret.

Ved en højtidelig ceremoni mindes kronprinsen de heltemodige danskere under anden verdenskrig. Foto: Vidar Norberg.

Avisen Politiken trykte kort før kronprinsens besøg en artikel, som hævdede at kronprinsen ”ville blåstemple besættelsesmagten”, hvis han var tavs om den politiske situation i Israel. Men den opfordring blev overhørt af kronprinsen og Udenrigsministeriet. Her hilser han på den israelske præsident Shimon Peres. Foto: Den Israelske Stats Turistbureau.

Avisen Politiken trykte kort før kronprinsens besøg en artikel, som hævdede at kronprinsen ”ville blåstemple besættelsesmagten”, hvis han var tavs om den politiske situation i Israel. Men den opfordring blev overhørt af kronprinsen og Udenrigsministeriet. Her hilser han på den israelske præsident Shimon Peres. Foto: Den Israelske Stats Turistbureau.

Politisk udmelding?
Optakten til kronsprinsbesøget kunne have været kontroversiel, idet der i den danske avis Politiken for få dage siden havde været en stor artikel, der beskyldte Israel for systemetisk at overtræde palæstinensernes menneskrettigheder og erklærede, at et moderne kongehus ikke kan leve og agere i et værdivakuum – for så mister det fuldstændigt sin berettigelse.
Artiklen opfordrer kronprinsen og repræsentanten for den danske regering, undervisningsminister Antorini, til at ”blive hjemme”, hvis de ikke vil tale for håndhævelsen af pricipper i dagens Israel.
– Kronprinsens deltagelse bliver politisk, hvis han ignorerer den kontekst, han indgår i – at være tavs er at blåstemple besættelsmagten, hedder det videre i artiklen, der ikke har noget positivt om Israel, men former sig som et langt angreb på staten.
Hverken Frederik eller undervisingsministeren har reageret på denne opfordring, i sidste øjeblik, på at blive hjemme, hvis de ikke vil udtale sig nærmere.
Melchiors hilsen
Israel-situationen betragtes mere nuanceret af den dansk-fødte rabbiner Michael Melchior, tidl. overrabbiner i Norge og nu en israelsk politiker, kendt for sine liberale synspunkter, der i en opinionsartikel i ”Ha’aretz” har skrevet om det danske kronprinsbesøg.
– Nok var okkupationen af Danmark mindre barsk end i de fleste tysk-besatte lande i Europa – skriver Melchior – men det mindsker ikke betydningen af det danske folks spontane reaktion ved at stå ved de danske jøders side.
De tyske okkupanter var slået af, at jøder i Danmark blev opfattet som en del af det danske samfund – ikke som et problem, man måtte slippe af med.
Den kongelige familie i Danmark var beslutsom over for jøderne – redningen af dem kom nedefra, fra hele det danske samfund.
Det er en historie om valget mellem godt og ondt, mellem liv og død. Den bringer håb til menneskeheden. Så vi byder et kongeligt velkommen til prinsen af Danmark, som det tilkommer ham.