Døve kan høre – og lamme smider kørestolen væk!

Anja Due var med på Gospel Outreachs kampagne i Brasilien, og det var ikke småting, som hun og de andre på teamet opdagede. Guds Rige var kommet nær.

Det er forår 2013 – jeg sidder og kigger på en oversigt over, hvor Gospel Outreach rejser hen resten af året. Mit hjerte hopper en ekstra gang, da jeg ser, der er en tur til Brasilien i efterårsferien, så hele familien kan komme med. Jeg har hørt Per Hyldgaard fortælle om sit arbejde, og jeg har længe ønsket at komme på sådan en missionstur.

Nu er det oktober måned, og her sidder vi så alle 4, min mand og jeg og vores 2 børn på hhv. 14 og 17 år, i en bus på vej til Serrinha.
Serrinha ligger i det nordøstlige Brasilien og er ikke blevet evangeliseret ret meget. Katolicismen er meget stærk her, og i modsætning til i mange andre lande ser den katolske kirke sig som et modstykke til evangeliet om Jesus, der frelser helbreder og befrier.
Der findes også meget heksekraft i området, så vi ved, der vil blive modstand mod kampagnen. Men hele teamet – som er i alle aldre mellem 14 og 67 år, er mere end klar til at sprede det glade budskab og er i stor forventning til, hvad Gud vil gøre i den by. De næste 4 dage bliver nok de mest udfordrende, men også mest fantastiske dage i vores liv.
Omfattende kampagne
Mange tror måske, at en ”crusade” kun består af aftenmøder, men det er meget mere end det. Alle dage er en god kombination af morgenandagter, drama, forbøn, undervisning, udeling af flyers, dør til dør-evangelisation, business seminar, undervisning for pastorer i 2 byer, et møde specielt for kvinder og ikke mindst de store aftenmøder.
Vi starter onsdag morgen med et besøg på en skole. Vi besøger 6 skoler i alt, heraf en katolsk, og børnene er i forskellige aldersgrupper.
Dramastykkerne taler stærkt til eleverne, og der grines, hujes og klappes. Jubelråb bryder ud, når ”Jesus” i det sidste stykke redder en pige fra alle de synder, hun har begået og ikke selv kan komme fri af.

En kvinde rejser sig fra sin kørestol. Kørestolen bringes op på platformen, men kvinden kommer aldrig op. Da hun efterlyses, får vi fortalt, at hun er gået hjem!

Mellem dramastykkerne stiller de unge danskere – 2 piger og 7 drenge – sig frimodigt op og fortæller deres stærke personlige vidnesbyrd.
Til sidst opfordres eleverne til at tage imod Jesus som deres frelser, hvorefter der bedes en fællesbøn med bøjede hoveder og hånden på hjertet. Hele teamet hjælper efterfølgende med at bede for dem, der ønsker forbøn. Thomas fra Brønderslev siger:
– Det er mega vildt at besøge skolerne og bede for de unge – fantastisk de er så åbne overfor det, vi viser dem.
Ja, alle på teamet er enige – det er fantastisk at kunne give disse unge en berøring fra Gud og få lov at tale ind i deres liv. Hver skole, vi kommer på, behandles vi som specielle gæster, og alle vil gerne tage billeder med os – specielt de unge drenge er sjove at få taget billeder med.

Kvinden her kom til at tale. Hun var i en ulykke for mange år siden, hvor hun fik et slag på halsen, der gjorde, at hun blev stum.
Kærligheden gør indtryk
En formiddag gør særligt indtryk på os alle. Vi besøger en landsby, der ligger ved en losseplads. Vi deler mad ud, som er sponseret af en lokal menighed. Allerede da bussen ankommer, er det et stort tilløbsstykke. Nogle kvinder modtager en pose med mad, og de lytter interesseret – via en tolk – om Jesus, der elsker dem, som vil frelse dem og give dem nyt håb og evigt liv. Med det samme giver de gensvar, og min mand, som har talt med dem, får lov til at bede til frelse med 6 kvinder.
Der er ca. 80 huse i landsbyen, og de fleste steder inviteres vi indenfor i de fattige hjem, og får lov at fortælle om Jesu kærlighed. Mange tager imod frelsen, og vi får lov til at bede for folk og velsigne dem og deres børn. Vi har også mulighed for at invitere dem til crusade lørdag aften, da der kommer busser og henter folk i flere landsbyer.
Nogle af familierne bor endda på selve lossepladsen, hvor vi mødes af en enorm stank fra affald, der pga. metangas har en del selvantændte brande, så der ligger et røgslør over noget af affaldet.
Midt i det hele går folk og sorterer alt fra madrester, plast, tøj til metal og glas uden handsker. Noget spiser de, andet beholder de, og andet puttes i store sække, som sælges for 6 cent per kilo. På den måde kan de tjene cirka 500 danske kroner om måneden.
På trods af elendigheden opmuntres vi meget over at se de lokale kristnes kærlighed til de mennesker.
– Det er fantastisk at møde ildsjæle, som brænder for, at mennesker skal møde Gud på det her sted, siger Miriam fra København. Miriam hentyder til en dame, som er pastor. Det er lidt lettere at forlade stedet med viden om, at en ny menighed bliver plantet af den kvindelige pastor i denne landsby efter kampagnen. Kampagnen har så stor effekt på hele området, at der efterfølgende vil blive plantet minimum 5 nye kirker.
Evangelista Dinamarca
Alle steder, hvor vi kommer frem, inviteres folk til «Crusada» med en flyer. I beboelsesområdet omkring nogle af skolerne går vi fra dør til dør med en tolk og banker på og inviterer folk til aftenmøder. Mange har fået brochurer, fordi børnene har dem med hjem fra skole. Også her vises stor åbenhed, og vi får lov at bede for folk.
På torvet i byen samler den høje musik og dramastykkerne ca. 200 mennesker, og der deles flittigt flyers ud til alle, der går forbi. Det er en varm fornøjelse – der er ca. 30 graders varme, og der skal drikkes meget vand.
Vi har en lokal evangelist med, og han prædiker af hele hjertet og inviterer til aftenmøder. Vi får også lov at bede for folk til frelse, og kristne kommer og ønsker forbøn for forskellige problemstillinger.
Inden selve kampagnen lægges der tid og kræfter i at samle kirkerne i byen og opmuntre dem og informere dem, så de aktivt deltager og er klar til at tage imod nyfrelste efter kampagnen. En bil med højtalere kører rundt i byen og fortæller om « Per Hyldgaard Evangelista Dinamarca», så hele byen ved, at der er crusade.

Her ses det danske team - sammen med Per Hyldgaard i midten og fru Lisbeth - klar til at dele evangeliet med brasilianerne i byen Serrinha i det nordøstlige Brasilien. Anja Due, som har skrevet artiklen, ses i 2. række længst til højre.
En vild oplevelse
Selve kampagnemøderne om aftenen er noget helt specielt. Når teamet ankommer til stedet, gynger hele pladsen af glæde, og der strømmer lovsang ud af højtalere – det lyder som sambarytmer, men her er vi ikke i tvivl om, at der danses for Jesus.
– Det er en vild oplevelse at se flere tusind mennesker tilbede Jesus under lovsangen siger Miriam og fortsætter:
– Det er fantastisk at opleve, at evangeliet virkelig er Guds kraft til frelse, og at se hvor stor respons, der er på det. Man ser mennesker blive tydeligt berørt, når de har taget imod Jesus.
Hver aften efter lovsangen taler Per Hyldgaard et enkelt men kraftfuld budskab om frelse, helbredelse og udfrielse. For eksempel fortæller han, at man ikke kan bygge et hus på grænsen mellem Argentina og Brasilien. Politiet vil sige, man skal vælge et af landene – ligeså med Guds og mørkets rige – du kan ikke bo på grænsen, du må vælge side.
Da Per fortæller, at han selvfølgelig ville vælge at bo i Brasilien bryder jubelen ud.
Per Hyldgaard bliver oversat af en lokal evangelist, Rubens, og de er tydeligt et i ånden og samarbejder effektivt i forhold til at invitere folk frem for at bede for dem, hvad enten det er til frelse, helbredelse eller udfrielse.
Mange bliver sat fri
Vi ser folk stå og græde af glæde, efter de har bedt fællesbønnen om, at Jesus må frelse dem. Kort efter ser vi helbredelser ske foran vore øjne. Thomas fortæller:
– Noget af det mest specielle er at få lov til at bede for mennesker til mødet – at se hvordan Gud møder dem og helbreder dem – det er virkeligt vildt! siger han.
Både lokale kristne og det danske team beder for folk, og det er en glæde at se mennesker, der har været plaget af sygdom eller været bundet på anden måde i mange år, blive helbredt og udfriet. Folk bliver helbredt for alverdens ting, og her kommer et lille udpluk:
En dreng, der var døv i 10 år, kunne nu høre, knuder forsvandt i brystet hos flere kvinder, en dame stod op fra en rullestol, en dame smed krykkerne efter en mislykket rygoperation for 20 år siden, en mand jublede, fordi mangeårige knæsmerter forsvandt, en dame, der pga. en ulykke havde mistet stemmen, kunne nu tale.
Befalede at depression skulle forsvinde
Gud gjorde så mange store ting i folks liv, men specielt et menneskes historie gjorde stærkt indtryk på os alle.
Lørdag aften efter mødet, mens vi andre gør klar til at køre tilbage til hotellet, forsvinder 3 fra vores danske team sammen med en tolk. De kommer glædestrålende tilbage og fortæller:
– Kan I huske den dame, vi bad for i går i landsbyen – hende der havde været dybt deprimeret i mange år? Hun reagerede overhovedet ikke, da vi bad for hende og befalede depressionen at gå – men nu står hun her til mødet og priser Jesus! Hun siger, at Jesus satte hende fri kort tid efter, vi forlod hendes hus, og vi har lige fået et kæmpekram af hende, fordi hun er så taknemmelig.
Vi kører alle i bussen mod hotellet – tolke, lokale evangelister og det danske team. Det er lidt vemodigt, at det er sidste aften. Tiden er gået stærkt. Vi har fået nye venner, og vi er hver især blevet brugt af Gud med de talenter og gaver, han har givet den enkelte.
Per leder os i en taksigelsesbøn over alt det, Gud har gjort. Vi sidder alle med stor taknemmelighed i hjertet til Gud. Han har virkelig været med os, passet på os og givet os frimodighed til at dele det glade budskab.
Vores ønske er, at alt det, vi har sået, må have evighedsbetydning for mange folk, og vi ved, Guds rige er kommet nær i Serrrinha. Og så har det uden tvivl påvirket os danskere – flere tilkendegiver, at det ikke er sidste gang, de tager på missionstur med Gospel Outreach.
Og det kan varmt anbefales!

Af Anja Due


Artiklen fortsætter efter annoncen: