Mørke, mørke og mere mørke

Og dog skinner der også lys midt i alt mørket i Barbara Demicks bog om nordkoreanske skæbner.

Tidligere på året udgav samme forlag Blaine Hardens gruopvækkende saga om et menneskes (et af de sjældne fås) flugt fra de nordkoreanske fangelejre. Nu følger man så op med en bog, der fint supplerer den anden, og hvor rædslerne måske er mindre udtalte, men mørkemændenes regimente ikke er.

Man kommer næsten til at tænke på Johannes’ ord om lyset, der skinner i mørket – og mørket, der ikke forstod det. I indledningen til sin yderst velskrevne reportagebog nævner forfatterinden, at satellit-fotos af Fjernøsten ved nattetide afdækker et stort, sort hul; i officielle dokumenter kaldes det også Nordkorea. En iagttagelse med stærke, symbolske kvaliteter.
På mange måder kan det, vi kommer til kendskab om her, sammenlignes med det, vi oplever i filmen Pleasantville (1999). Byen er én stor, arrangeret TV-serie, og ingen har mistanke om, at den måske i virkeligheden slet ikke er dén Behagelige By, den udgiver sig for at være og er i sin selvforståelse.

Det hermetisk lukkede land

Også det nordkoreanske samfund kan ses som én stor kulisse. Landet er så godt som hermetisk tillukket for informationer og påvirkninger udefra, og netop dét gør magthavernes politiske postulater mulige.
Den store, nationale stolthed er en vigtig del af selvforståelsen. Men der er ingen grund til at være misundelig, som det hedder i bogens engelske originaltitel.

Årets bedste ikke-skønlitterære bog

Det er fuldt fortjent, at forfatterinden, der har været Korea-korrespondent for en fremtrædende, amerikansk avis, har modtaget en pris for bogen som årets bedste ikke-skønlitterære. Hun har gennem talløse interviews sammenstykket en række nordkoreanske skæbners historie i et land, hvor kærligheden mellem mand og kvinde kun vanskeligt kan udfolde sig uden Den Store Leders godhed og godkendendelse; hvor man ellers må mødes i ly af mørket; hvor de elskende kan være op til tre år om første gang at tage hinanden i hånden, og hvor man aldrig kan vide sig sikker på, hvem man kan stole på.

Lyset i mørket

Og jo: lyset skinner i mørket. Der er fx mødet med de sydkoreanske missionærer i Kina: ”Den smule, han havde hørt om kristendommen, kom fra hans første læsebøger, hvori missionærer altid optrådte som bedrageriske og grusomme … Men når han nu sagde: ”Uri Abogi,” vor fader, mente han Gud, ikke Kim Il-Sung, og når han talte om sønnen, mente han Jesus, ikke Kim Jong-Il” (s. 311-312).
Dokumentarisme af blivende værdi; fremragende fordansket af Birger Petterson.

Barbara Demick:
I ly af mørket – Nordkoreanske skæbner
371 sider • 300 kr. • Kristeligt Dagblads Forlag