400 unge blev udfordret og gav 50.000 kr. til mission

Der var også mulighed for at købe bøger om mission, og det var flere interesserede i.
Der var også mulighed for at købe bøger om mission, og det var flere interesserede i.

Der blev løbet mange penge ind, da Mission13 blev afholdt på Luthersk Missions Højskole.

Hvordan når man ud til mennesker med evangeliet? Det var 400 unge mennesker samlet for at finde ud af til Mission13.

Der blev lagt vægt på, at Satan har tabt det endelige slag om mennesket og magten. Og at det er ud fra dén sejr, at man kan gå ud for at nå flere mennesker med evangeliet.
En af deltagerne var Lars Schmidt, der er formand for Sædding/Astrup LMU. Og han blev opmuntret og udfordret:
– Jeg fik et genopdaget kald til mission af at være på Mission13. Forkyndelsen udfordrede mig til at overveje, om der er nogen i min hverdag, som jeg skal vidne for. Det er en udfordring, jeg også har givet videre i LMU, siger han.

Løbebånd gav 50.000 kr. til mission

Peter Rask, Henrik Nymann Eriksen og Lindsay Brown stod for forkyndelse og undervisning ved de fælles samlinger, og herudover stod programmet på workshops, gademission, lovsang, café og meget mere, skriver lmu.dk.
På Mission13 gik der bogstaveligt talt sport i at samle penge ind til mission. Ud over den typiske kollekt var der nemlig sat et løbebånd op, hvor man kunne løbe sponsorpenge hjem til mission.
Og det viste sig at være en stor succes. Der blev samlet over 50.000 kr. ind i løbet af weekenden.
Henrik