Frelse er ’Gud med os’

Af Jarle Tangstad Præst i Kirken i Kulturcentret, Kbh.
Af Jarle Tangstad
Præst i Kirken i Kulturcentret, Kbh.

Mat.1:23: – Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel – det betyder: Gud med os.

”Jeg vil være med dig” kan betyde flere ting:
– jeg vil være sammen med dig, fordi samværet er ønskeligt.
– jeg vil være sammen med dig for at støtte og hjælpe.
– ”jeg vil være med dig” kan også bruges som et udtryk for sympati og opbakning.
Da Gud valgte navne til sin søn, var det ikke tilfældigt. Dengang kunne navne rumme en hel historie eller en udtalt forventning. Guds Søn fik to navne:
Jesus, som betyder “Jahve frelser”, et passende navn, når vi tænker på, at Jesus er den anden person i treenigheden, og at han kom med frelse.
Emmanuel, som betyder ”Gud med os”, igen et særdeles passende navn, når vi ser, hvorfor frelsen gives, hvordan frelsen gives og hvordan hele Bibelen er en bog om Gud, som søger at genetablere relationen med mennesket.
I forvejen er Gud allestedsnærværende. Salmisten uddyber konsekvensen af dette i en af mine yndlingssalmer, Salme 139. Luther sagde det ”bøjet i neon”: ”Gud er nærmere alt, end noget er til sig selv”.

Gud søger det bevidste nærvær med os

Hele Bibelen er også et vidnesbyrd om, hvordan Gud søger os. Det starter i 1.Mosebog, hvor Gud var i haven hos Adam og Eva, men efter syndefaldet ender med at råbe ”Hvor er du?” og slutter i Johs Åbenbaring med den tilfredse konstatering: ”Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem”. Åb.21:3.

”Gud med os” i samme bog, der profeterede om Emmanuel
”Han skal kaldes Emmanuel, Gud med os.” Matt. 1:23. Da Gud valgte navne til sin søn, var det ikke tilfældigt. Dengang kunne navne rumme en hel historie eller en udtalt forventning. (Modelfoto)
”Han skal kaldes Emmanuel, Gud med os.” Matt. 1:23. Da Gud valgte navne til sin søn, var det ikke tilfældigt. Dengang kunne navne rumme en hel historie eller en udtalt forventning. (Modelfoto)

Esajas har nogle andre skriftsteder, der giver os en forståelse af, hvad ”Gud med os” betyder:
Es. 41:v8 – Jeg sagde til dig: Du er min tjener,
jeg har udvalgt dig, og jeg forkaster dig ikke.
v10 – Frygt ikke, for jeg er med dig,
fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig,
min sejrrige hånd holder dig fast.
Es.43:v1 – Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig,
jeg kalder dig ved navn, du er min.
 v2 Går du gennem vand, er jeg med dig,
gennem floder, skyller de ikke sammen over dig;
går du gennem ild, bliver du ikke forbrændt,
flammen brænder dig ikke.

Her samles løfterne

Her er nok til alle livets dimensioner. Her samles løfterne, som et fyrtårn der lyser i mørket:
– Vi er udvalgt, jeg kalder dig ved navn, jeg har løskøbt dig, du er min.
– Jeg er med dig, jeg er din Gud, jeg styrker dig og hjælper dig.
– Min sejrrige hånd holder dig fast, jeg er med dig gennem vand og ild.
– Jeg forkaster dig ikke, frygt ikke.
Når lyset ses gennem korset, bliver frelsen en genoprettelse af det bevidste Gudsnærvær.
Til trods for at Gud er allestedsnærværende, og at Gud er opsøgende, så skiller synden os fra at erfare Guds nærværs positive konsekvenser.
Es. 59.1- Herrens arm er ikke for kort til at frelse,
hans ører ikke for døve til at høre.
v2 Nej, det er jeres synder,
der skiller jer fra jeres Gud;
 jeres overtrædelser skjuler hans ansigt,
så han ikke kan høre jer.
Men i Esajas kap. 53 finder vi beskrivelsen af, hvordan Jesus rydder op efter vore overtrædelser, sådan at Johannes kunne sige: ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; v13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud”.

Emmanuel – Gud med os

Jeg tror på Emmanuel – ”Gud med os”.
Jeg tror på, at ”Gud med os” inkluderer alle de løfter, der er tilknyttet det.
Jeg tror, at ”Gud med os” betyder Gud I os, Gud gennem os, Gud iblandt os.
Og der er meget mere…

Mat. 1:18-25

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesu fødsel

18Messias kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligånden.19Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.
20Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: »Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligånden. 21Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus, for han skal frelse sit folk fra deres synder.«
22På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:
23»Se, jomfruen vil blive gravid.
Hun skal føde en søn,
og han skal kaldes ‘Immanuel’.«
(Det navn betyder: »Gud er med os«).
24Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, 25men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, indtil hun havde født. Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.