50.000 kristne bøger brændt
USA fordømmer muslimers ’voldelige hysteri’ som det viste sig ved afbrændingen af et helt bibliotek tilhørende en kristen præst i Tripoli.
Amerikanske iagttagere fordømmer ’voldeligt hysteri i den muslimske verden’, efter at muslimer den 3. januar i år brændte 50.000 bøger tilhørende en kristen leder i Libanon.
– Den rigtig dårlige nyhed er, at det ikke er ualmindeligt, siger Robert P. George fra USAs kommission for international religiøs frihed til The Christian Post.
Branden ødelagde to tredjedele af de 80.000 bøger og manuskripter i Al-Sayed biblioteket, som ejes af den 72-årige græsk-ortodokse præst Ibrahim Surouj.
Links til Danmark
Brandstifterne konfronterede Surouj med anklager om en artikel, der blev fundet i en af bibliotekets bøger. Artiklen skulle angiveligt indeholde krænkende udsagn om profeten Muhammed. Men Surouj selv benægtede overfor byens islamiske ledere at have noget som helst med artiklen at gøre.
Det bekræftes af brigadechef Imad Ayyoubi fra de internationale sikkerhedsstyrker.
– Fader Surouj har intet med artiklen at gøre, og kilden til hjemmesiden er fra Danmark, og den var udgivet den 7. januar 2010, siger Ayyoubi.
Hundredvis af libanesere demonstrede for at vise deres støtte til præsten dagen efter bogbrændingen.
’Voldeligt hysteri’
– Flammer af voldeligt hysteri mod alt det, der opfattes som trusler mod islam, spreder sig hurtigt gennem hele den muslimske verden idag, siger Nina Shea fra Hudson Institute’s Center for Religious Freedom.
Shea fordømmer regeringerne i Saudi-Arabien og Iran for at stå bag denne udvikling. Hun opfordrer også den islamiske Organization of Islamic Cooperation (OIC) til at ’stoppe sin verdensomspændende kampagne mod religiøse krænkelser’.
Shea opfordrer OIC til både at fordømme bogbrændingen i Tripoli og mere generelt fordømme al vold mod kristne minoriteter i den arabiske verden.
Flere checkpoints
Robert P. George kan mind-es en tid, da Beirut var kendt som Mellemøstens Paris. Dengang kunne alle religiøse grupperinger levede fredeligt side om side. Men nu får byen stadig flere checkpoints og mere vold, som ofte er religiøst betinget.
Et lyspunkt er det, at Libanon har genopbygget en gammel jødisk synagoge. Alligevel er den jødiske befolkning ved at forsvinde fra landet ligesom den kristne.
– Vi ser, at Mellemøstlige lande bliver tømt for deres historisk kristne befolkninger. Min fars familie er syrere fra det gamle antiokanske ortodokse fællesskab. De levede fredeligt sammen med deres mulimske naboer, men nu er de flygtet, fortæller George.
Hans organisation opfordrer præsident Obama og USAs regering til at prioritere religionsfriheden over alt andet, hver gang de har noget med udlandet at gøre.