How great is our God!

I venteværelset til lægen blev mine tanker pludselig afbrudt af en kvinde, der frimodigt fortalte om sit liv med Gud. Den unge pige, som jeg havde med til lægen, var fra det børnehjem i Honduras, hvor jeg arbejder, og hun forstod heldigvis alt, hvad kvinden fortalte på spansk.

Kvinden viste os sine store brandsår på sin mave og på begge arme. Da hun var lille, havde hun epilepsi, og en dag havde hun leget ved et bål. Hun fik et epileptisk anfald og faldt ind i bålet, deraf brandsårene. Hun bad i flere år om, at Gud måtte helbrede hende for sin sygdom, og i dag har hun ikke epilepsi mere. Hun strålede af glæde og udtrykte flere gange: ”Gud er god” og pegede op mod himlen.

Kvinden kendte os ikke, og alligevel fortalte hun med stor frimodighed, hvor meget hun elskede Jesus. Jeg var dybt rørt over hendes historie og hendes liv med Gud.
”Jeg havde ikke råd til julegaver eller nyt tøj til mine børn i år, trods det er jeg Gud dybt taknemmelig. Jeg kan kun sige tak for alt, hvad han har gjort for mig”, udtrykte hun.

Senere skulle vi købe medicin på apoteket. Jeg blev overrasket, da vi kunne høre kristen musik: ”How great is our God, sing with me, how great is our God.”
Byen er utrolig fattig, men alligevel vidner byen om Guds storhed og tilstedeværelse.

På vejen hjem til børnehjemmet fortalte den unge pige mig om sin familie, og hvor meget hun elsker sin mor. Hun stoppede op og sagde: ”På førstepladsen har jeg Gud, som jeg elsker allerhøjest.”
Mine tanker efter denne bytur var: hvor kunne jeg lære meget af de mennesker, jeg møder her og deres frimodighed og kærlighed til Gud.