Gribende og grundig historie om et folkedrab

Matthias Bjørnlund med sin bog under bogmessen i november (foto: Edith Theis-Nielsen).
Matthias Bjørnlund med sin bog under bogmessen i november (foto: Edith Theis-Nielsen).

Historiker Matthias Bjørnlund har skrevet en kompetent og nuanceret analyse af folkedrabet på armenierne ud fra talrige kilder dokumenteret med over 100 siders noter og bibliografi. Det er en gribende bog, som man ind i mellem må lægge fra sig for at græde eller græmme sig.

Bjørnlund forklarer, at det var en tragedie, som havde talrige øjenvidner fra et dusin lande: de var læger, missionærer, diplomater, hjælpearbejdere og rejsende. Blade og aviser overalt i verden skrev om osmannernes (dvs. tyrkernes) grusomheder mod især armeniere.
Mens forfølgelser og massakrer så småt begyndte i 1890’erne og endte med folkedrab på 2 mio. armeniere fra 1915, blev der oprettet organisationer for at hjælpe armenierne flere steder i verden, også i Danmark, men alligevel kom den aktive hjælp mest fra missionærer, bl.a. Maria Jakobsen, skriver Bjørnlund. Hendes Diaries of a Danish Missionary blev anmeldt her uge 44/2007.
På trods af stor international bevågenhed var man alligevel handlingslammet. Landene var på overfladen enige om at hjælpe, men man tøvede og var uenig om midlerne. Bag kulisserne spillede andre (magt)hensyn ind. Bjørnlund skriver gentagne gange, at problemet dengang minder om tilsvarende problemer i dag i forhold til fx Syrien og Nordkorea.

Folkedrabets baggrund – og benægtelsen

Det er meget lærerigt at læse om hele forløbet fra 1890 til højdepunktet i 1915-16, for i samtiden vidste man, at Osmannerriget var ved at gå i opløsning på grund af korruption, nepotisme, lovløshed og ineffektiv ledelse. Da partiet Ungtyrkerne greb magten, var deres program at skabe et homogent land for tyrkiske muslimer; den meget store kristne armenske minoritet måtte derfor væk. Det hurtigste var centralt styrede massakrer, men også dødsmarcher, tortur, udsultning, afbrænding, voldtægter og anden vold, tvangskonvertering til islam osv. Efterspillet fra 1916-1929 illustrerer det internationale samfunds fallit, men også den positive indsats af Fridtjof Nansen og hjælpearbejderen Karen Jeppe.
Bjørnlund peger på, at Tyrkiet i vidt omfang bygger på stjålen armensk ejendom og værdier. Da evt. erstatninger ville løbe op i enorme summer, har Tyrkiet lige siden udført systematisk historieforfalskning ved bl.a. at give armenierne skylden for deres undergang.

Matthias Bjørnlund: Det armenske folkedrab – Fra begyndelsen til enden • 384 sider • 300 kr. • Kristeligt Dagblads Forlag