Venstre sidebanner eksempel

Hvor vigtigt er det med tilgivelse?

(Modelfoto)
(Modelfoto)

Kære Orla Lindskov
For en tid siden var jeg inde på et møde, hvor en amerikaner talte. Det han sagde, har jeg efterfølgende ikke haft let ved at glemme. Han rørte ved et ømt punkt i mig.
Han sagde noget i retning af, at hvis man ikke var parat til at tilgive sine medmennesker for deres overtrædelser, så var det ikke godt. Man skulle så nemlig heller ikke forvente at få Guds tilgivelse for det, man selv havde gjort af forkerte ting imod andre. Heller ikke fysisk helbredelse ville være en let sag at få. Det ramte mig på et ømt punkt.
Der er nemlig i min fortid to personer, som har gjort mig meget ondt. Jeg prøver hele tiden at lade være med at tænke på dem. Jeg beder hele tiden Gud om at tilgive mine dårlige tanker om dem, når de dårlige tanker kommer. Men de dårlige tanker bliver ved med at komme tilbage til mig, selv om jeg bekender dem for Gud som syndige.
Hvor vigtigt er det med tilgivelse? Der er jo så mange andre synder. Skulle manglende tilgivelse være så slemt, at Gud ikke vil helbrede mig? – Jeg er nemlig stadig syg, også efter at den førnævnte amerikaner bad for mig.
Jeg vil tro, at jeg har tilgivet de to personer, for når jeg tænker på dem nu, bliver jeg bare bedrøvet. Jeg føler ikke, at jeg på nogen måde bærer nag.
Jeg vil selvfølgelig helst være anonym. Men kald mig bare Karen.
Med venlig hilsen og undskyld ulejligheden med mit brev.

Svar:

Din vilje til at tilgive er afgørende

Kære Karen
Med hensyn til tilgivelse er Jesu forkyndelse klar og entydig. Det er som en rød tråd igennem hele Jesu undervisning. Det, Jesus hele tiden taler om, er Guds godhed og konsekvens. Gud handler ikke vilkårligt. Han har et bestemt mål: – nemlig udfoldelsen af retfærdighed, kærlighed, herunder tilgivelse.
Nu lidt om Jesu lære med hensyn til at tilgive:
Ifølge Jesus er Guds rige en ny måde at leve på. En måde, der slet ikke ligner den, man er vant til at leve på ude i verden.
Et vigtigt punkt for den, der vil ind i Guds rige, er spørgsmålet om skyld og tilgivelse. I lignelsen om den gældbundne tjener tager Jesus problemet op til behandling. Læs Matthæus-evangeliet kap. 18, versene 21-35.
Jesus fremstiller i denne lignelse Gud som den, der ubetinget er rede til at tilgive, blot man af hjertet beder ham om det. Guds tilgivelse er i og for sig betingelsesløs. Men der tales dog i denne lignelse om en betingelse.
Tjeneren her i denne lignelse mistede tilgivelsen, fordi han ikke selv ejede et tilgivende og forsonligt sind. Ved sin rethaveriske adfærd taber han Guds tilgivelse.
Denne lignelse er kort og klar, men for at der ingen misforståelse skal være, forklarer Jesus den grundigt. Nemlig, siger Jesus, den der ikke af hjertet tilgiver sin broder, skal ikke gøre sig forhåbning om at få tilgivelse fra Gud.
Man fastholder altså Guds tilgivelse ved selv at tilgive. Der er faktisk en dyb retfærdighed i dette. Ganske kort udtrykker lignelsen følgende: – Al tilgivelse begynder hos Gud. Men dens eksistens og forbliven hos os mennesker er betinget af, at den gives videre.
Tilgivelse fra Gud er ikke noget, et menneske kan eje uafhængigt af sit forhold til andre mennesker.
Jesus forklarer lignelsen ved at sige: – ”Sådan skal også min himmelske Far gøre med jer, hvis ikke enhver af jer tilgiver sin broder.”
Det vil altså sige, at Gud er lige bestemt så mild mod mig, som jeg giver ham lov til at være. Nemlig gennem min tilgivelse af dem, der har forsyndet sig imod mig.
Den, som har lært at tilgive, har fået guddommelige kræfter ind i sit liv. Men jeg vil gerne slå fast overfor dig, at tilgivelse er fra Gud. Den kan du ikke producere selv. Den virkes af Gud, når du har den gode vilje til at ville tilgive, og du beder om Guds hjælp til at måtte være i stand til det.
Det kan være noget af en kamp, og den kamp kan jeg mærke, du kæmper, og derved er du retfærdig i Guds øjne. Du har den gode vilje til at ville tilgive de to, som har gjort dig ondt.
Vi mennesker skal tilgive for ikke selv at blive sat uden for tilgivelsen. For udenfor tilgivelsen er der ensomhed, undergang, smerte og død. Endda evig død.
Lignelsen viser os altså, at tilgivelse fra Gud i vores liv kun kan være en realitet, når vi er villige til at give tilgivelse til vores næste. Tilgivelse fra Gud er altså uløseligt kædet sammen med vores tilgivelse og overbærenhed. Vil vi ikke det, ja, så er tilgivelsen fra Gud sat ud af funktion.
Derfor beder vi også i Fadervor: – ”Forlad os vor skyld, ligesom vi har forladt vore skyldnere.” ( Matthæus-ev. 6, vers 12. )
Kære Karen, derfor: ikke at ville tilgive mennesker kan blokere for helbredelse fra Gud. Sådan er det bare. Det har jeg oplevet eksempler på.
Men jeg føler mig overbevist om, at utilgivelighed ikke er årsag til, at du endnu ikke har oplevet helbredelse. Du vil nemlig det bibelsk rigtige, nemlig det, som Jesus vil lære os i lignelsen.
Derfor sender jeg dig nu med håb og fuld fortrøstning den salvedug, du ønsker.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:

Kære Orla
Mange tak for brevet med salvedugen. Den har gjort en mærkbar ændring i den gode retning. Dog ikke til fuldstændig helbredelse. Derfor sender jeg den tilbage til dig med en bøn om, at du vil bede over den og salve den igen.
At sende salvedugen tilbage til dig ser jeg som den måde, hvorpå jeg kan komme til Jesus igen og bede om, at det gode helbredelsesværk, han har startet, må blive fuldført.
Hilsen med en stor tak
B.

Min oplevelse:

Kære Orla Lindskov
Min mand og jeg har begge været til forbøn hos dig i Fjerritslev for nogle år siden og havde stor gavn af det. Derfor vil jeg nu bede dig sende en salvedug til min bror, som har vældigt brug for helbredende hjælp fra Jesus. Måske har du også nogle møder i nærheden af os, så han kan komme til forbøn.
På forhånd tak fra
E.