Ind i musikken: Ud af mørket

Thomas Teglgaard har udgivet en cd – en cd, der på mange måder kan ses som et resultat af en tid i mørke – og som en vej ud af mørket.

Overraskende var det, og jeg måtte spørge Thomas Teglgaard om, hvorfor han – midlertidigt (?) – havde lagt romanskriveriet på hylden til fordel for en karriere i musikkens verden.
Han svarer først, at han ikke ved, om han har droppet sin ”forfatterkarriere”.
– Jeg har både halve og hele manuskripter liggende, men har ikke orket den redaktionelle proces. Jeg tror, at det – om Gud vil – kommer tilbage til mig. Der er i hvert fald allerede en del, som trænger sig på.
Hvorfor musikken?
– Jeg forstår det faktisk ikke selv, for jeg opsøgte slet ikke musikken, men blev vel nærmest opsøgt af den.
– For mig var musikken en vej ud af mørket.
Men han havde først brug for et godt råd og kontaktede da Hans Jørn Østerby, der måske lød lidt skeptisk i første omgang.
Thomas forklarede, at han havde brug for en med kritiske ører, en der ville sige ham sandheden og så tidligt som muligt forhindre en mulig offentlig ydmygelse.
– Der gik et par dage, så kontaktede han mig. Han var positiv. Han syntes, at jeg skulle købe mig noget ordentligt udstyr.
Thomas fortæller videre, at han havde brug for hjælp for at kunne realisere sit projekt. Derfor kaldte han også det studie, han byggede i sensommeren 2012, Græsted Projects – for dermed at signalere ufærdighed og åbenhed, og at det var et socialt projekt.
– Min kone kalder det musikterapi, og det er så præcist formuleret.
Thomas forestiller sig, at han på længere sigt vil forsøge at koble musik og tekst (eller romanskrivning).
– Jeg går med tanker om at lave en slags e-bøger, hvor både musik, billede, oplæsning osv. hænger sammen, så man kan opleve den samme historie på forskellig vis via forskellige medier og sanser.
Hvor har du hentet inspiration til denne musik? Kan du nævne nogle inspirationskilder?
– Ingen særlige, svarer han. Har faktisk haft den lykke både at have gode folk ved min side og ikke vide en rygende vind om noget som helst. Jeg har bare fulgt min … øh … oplevelse, fornemmelse, musikalitet. Jeg har lyttet mig frem, mærket mig frem, oplevet mig frem – men først og fremmest kæmpet mig frem til det her.
– Musik jeg godt kan lide? Fraset opera og stenhård dødsmetal så kan jeg lide det meste – men alting afhænger af, hvad det er, og hver godt det er. Kunstnere, jeg er ret glad for, er: Sting, Kashmir, Radioread, Peter Gabriel, Alejandro Fernandez, Hymns from Nineveh og Kerli – det stikker jo ud i alle mulige retninger.
Musikalsk – ja.
Men det forholder sig anderledes, hvad teksterne angår. Eksempel:
Jesus, lad mig leve, / leve i en bøn til dig
om at komme hjem til sidst.
Tiden den er kort, / og snart står jeg foran dig.
Herre, kast mig ikke bort.