– Jeg var på besøg i Himlen

En læser fortæller: Birgitte Nilsson var alternativ behandler før hun blev kristen. Nu holder hun bl.a. foredrag om forskellen på gode og onde åndelige kræfter og hendes egne erfaringer med begge. Læs her om hendes oplevelse af at være i Himlen.

I Bibelen kan vi læse apostlen Paulus berette i 2. Korinterbrev kapitel 12 om, at han besøgte himmelen. Også apostlen Johannes oplevede det og beskrev det i Johannes Åbenbaring kapitel 1, vers 10.

Jeg har fået lov til at opleve det samme, og her er min beretning om et besøg i himlen, da jeg var i Israel.
Jeg var i Israel en uge i september med David Herzog fra Arizona, som rejseleder. Jeg vidste på forhånd, at vi på turen ville lægge os i ørkensandet ved Betel og søge Guds Rige for at komme ind i Guds Himmel. David sagde, at vi ikke skulle anstrenge os, men hvile i Guds nærhed. Jeg ventede, mens jeg bad om at komme ind i Himlen. Der skete ingenting. Så bad jeg igen.

Et besøg i Himlen

En tid skete der intet, men så var jeg pludselig i Himlen. Det første jeg så, var ligesom et hus, der ikke var bygget færdigt. Det lå op ad en bakke. Så så jeg lidt til højre, hvor der var et ret fladt landskab. Det mindede meget om et landskab her fra jorden. Jeg så græs og lave vækster i landskabet, men ingen mennesker lige her. Pludselig fik jeg øje på et hvidt lys et stykke foran mig.
Mit blik var stærkt fokuseret på det hvide lys, og pludselig begyndte det hvide lys at bevæge sig fremad. Det samme gjorde jeg. I starten var jeg i tvivl, om jeg ”fløj” gennem luften, for jeg bevægede mig over landskabet, og i samme tempo som lyset. Så fik jeg en fornemmelse af, at jeg var i en slags vogn, der bevægede sig lydløst gennem terrænet med en jævn fart.
Så standsede lyset, og så stoppede jeg. En engel rakte sin hånd frem og tog mig i hånden og førte mig lidt bort fra vognen. Jeg var stadig i et ret fladt landskab. Pludselig fik jeg øje på en gruppe mennesker, der stod lidt væk. De stod alle med ryggen til mig, men en af de bagerste vendte sig og begyndte at se sig interesseret omkring. Jeg forstod da, at jeg var i himlen.

Mødte familie og venner

Derfor spurgte jeg, om jeg måtte møde tre personer, jeg havde bedt om at møde, hvis jeg kom til himlen. Vi bevægede os et stykke, og pludselig stod de alle tre foran os.
Den første jeg fik øje på, var min mor. Hun strålede som en sol, en udstråling der gik et godt stykke ud over hendes legeme (åndeligt legeme). Vi fik et glad, varmt og lykkeligt stort knus. Vi sagde ikke noget til hinanden. Det var heller ikke nødvendigt. Bagefter stod vi blot og så på hinanden, og kærlighed, fred og glæde flød mellem os. Min mor blev frelst fem dage før hun døde.
Så var mit fokus på den midterste person. Han strålede præcist på samme måde som min mor. Glæde, fred og kærlighed flød ud fra ham. Vi var gift en årrække, men blev skilt. Han fortalte dengang, at han ikke troede, der var en Gud, og derfor troede han heller ikke på Jesus. De sidste par måneder han levede på jorden, blev han alvorligt syg. Der blev bedt meget for hans helbredelse og meget for hans frelse. Her stod han så og strålede. Så sagde han ”tak fordi I bad for mig, tak fordi I bad for mig, tak fordi I bad for mig”. ”Nu er jeg her i stedet for dernede”, og så pegede han nedad, medens hans ansigt blev alvorligt. Jeg kunne se på ham, at han vidste, hvad han var blevet frelst fra. Hvordan Gud har frelst ham, ved kun Gud. Der var ingen her på jorden, der bad til frelse med ham. Han var i perioder uden for dagsbevidsthed, medens han lå syg. Jesus må have mødt ham her, og måske også vist ham helvede. Nu stod han her og strålede.
Grunden til, at jeg fortæller om det, er for at opmuntre andre til vedblivende at bede for deres kære, lige til de går bort. Gud arbejder i vores bønner.
Så kom den tredje person i fokus. Det var en ven, jeg kendte fra byen. Jeg havde ofte besøgt hans hjem og mødt hans ægtefælle og børn. Her på jorden fik han fjernet begge sine ben, men i himlen er det åndelige legeme fuldstændig intakt. Han strålede om kap med de andre. Så sagde han ”sig til min ægtefælle at jeg elsker hende så meget”. Han gentog det nogle gange, og inderlig kærlighed strømmede ud fra ham. Så var min opmærksomhed tilbage på engelen.

Møde med Jesus

Det virkede, som om jeg kunne ønske, hvad jeg gerne ville se i himlen, så jeg bad om at komme til det sted, hvor der var tilbedelse. En engel tog mig i hånden, og så stod jeg foran Jesus. Det var overvældende. Jeg bøjede mig øjeblikkeligt ned, men Jesus tog min hånd og fulgte mig hen til stedet, hvor mennesker stod med oprakte hænder. Her deltog jeg i tilbedelsen. Det er som nævnt svært at sætte ord på, men min fulde opmærksomhed var på at tilbede Herren Jesus. Man bliver fuldkommen ét i tilbedelsen, selv om vi var mange, der stod der.

Bibelen fortæller også…
Jeg mener, at der er bibelsk belæg for et besøg i Himlen for kristne, der elsker Bibelen (- Guds Ord, det er Jesus), og som elsker Helligånden og ved, at absolut alt hvad der vedrører Jesus Kristus Guds Søn, sker som følge af Guds Ords og Helligåndens arbejde her på jorden. Så vil vi være parate til at søge i Guds Ord og acceptere, at Jesus gik på korset for at dø i vores sted, for at vi kunne opstå i hans retfærdighed, men også acceptere helliggørelsesprocessen i vore sjæles liv, så vi kan blive Jesus mere lig.
Himlen er et helligt sted, som mennesker kan besøge, fordi Jesu retfærdighed og hans blod dækker over vores menneskelige tilstand, så længe vi er på jorden. Blot må vi søge, hvad vi ønsker at møde – for eksempel et besøg i Himlen. Hvis vi som kristne ikke mener, at det gælder for os, eller andre vi kender, eller vi ikke mener, at det er muligt, og derfor er uopnåeligt, søger vi det ikke. Så finder vi det heller ikke. Dette gælder i bred forstand det, der angår Guds Rige, Jesus Kristus og Helligånden.
Guds Ord siger, søg og du skal finde, bank på og der skal lukkes op. Det gælder hele kristenlivet igennem, hvor Guds Ord åbenbares for os i større og større grad, og hvor Guds kærlighed ikke alene bliver ord i Bibelen, men liv der flyder indvendigt i os, i strømme af levende vand.

Af Birgitte Nilsson