Kæmp for din kone og jeres ægteskab

Kære Suh
Jeg skriver til dig, fordi jeg har brug for din mening om en ting. Min kone og jeg har været gift i 17 år og har haft et godt ægteskab indtil nu. Men på det sidste har hun igennem sit arbejde fået det, hun betegner som en ”god ven”, en kollega, som hun er i team med.
Jeg har mødt ham et par gange, han er i og for sig en flink fyr, men single (fraskilt) og ikke kristen, og jeg har følelsen af, at han prøver at indynde sig på min kone. Hun siger, at jeg ser spøgelser, og at der ikke er nogen som helst fare på færde, men jeg er alligevel ked af deres forhold/venskab.
Når jeg har prøvet at antyde, at jeg ikke bryder mig om det, bliver hun gnaven og tavs, og jeg føler, at jeg gør det værre på den måde. Jeg ved ikke, hvad jeg så skal gøre, for jeg er ked af det og vil gerne have, at det stopper. Hvad skal jeg gøre?
Den rådvilde

Kære Rådvilde
Selvom din kone slår det hen som noget pjat, er dine følelser jo reelle nok for dig: du er ked af det, og det lyder som om, at du er bange for at miste din kone. Det gør jo ondt, uanset hvad. Så fint, at du tager situationen alvorligt og ønsker at gøre noget ved det.
Selvom du åbenbart tidligere har forsøgt dig uden held, så er jeg nødt til at opfordre dig til igen at snakke med din kone om det hele. Uden en dialog omkring jeres parforhold kommer I ingen vegne med de problemer, der er her. Men måske kan du gribe det mere hensigtsmæssigt an denne gang? Mange begår nemlig den fejl, at de lader dialogen tage udgangspunkt i deres vrede, deres sårethed. Derfor bliver starten på samtalen noget i den her retning: ”Nu er jeg nødt til at trække en grænse – jeg vil simpelthen ikke have, at du ser ham mere” eller ” kan du da ikke forstå, at du sårer mig???”.
Og selvom det er vældig autentisk, hvilket dybest set er godt for en samtale, så sker der altid det, som du også har oplevet, at modtageren af disse budskaber går i forsvar og enten lukker helt af eller bliver vred. Der er i hvert fald ingen lydhørhed.
Så prøv i stedet at tage udgangspunkt i, at du er ked af det: ”Skat, jeg bliver så ked af det, når du bruger så meget tid sammen med XX – det får mig til at føle mig XX” eller: ”Dit venskab med XX gør mig bange for at miste dig – jeg ønsker at være din mest fortrolige”. Det kan være, at denne måde at tale på virker kunstig og unaturlig for dig (du kan evt. skrive det som et brev til hende, hvis det falder dig lettere), men ikke desto mindre er det på denne måde, at du har en chance for at nå din kones hjerte. Disse sætninger kan hun nemlig høre, for det appellerer til den kærlighed, som I formentlig stadig har til hinanden. Det er sætninger, der indbyder til genoptagelse af fællesskab i stedet for at anklage.
Får du åbnet for en konstruktiv dialog på denne måde – så er meget vundet! Spørg derefter forsigtigt din kone, om der er noget, hun savner i jeres forhold? Opmærksomhed? At føle sig spændende, attraktiv, klog, vigtig? Prøv at lytte opmærksomt uden at afbryde, uden at forsvare dig. Og skriv dig så hendes svar bag øret med en meget stor tusch, for her har du din arbejdsseddel! Nu skal du nemlig i gang med at give hende det, hun mangler.
Og her har du en kæmpe fordel i forhold til hendes kollega, for du kender hende bedre end alle andre. Så smøg ærmerne op og kom i gang – måske har både du og din kone ladet stå lidt for meget til i forhold til jeres parforhold, ladet hverdagen og rutinerne tage over.
Lad det være slut nu – gør en aktiv indsats, og kæmp for din kone og jeres ægteskab.
Hilsen Suh