KPK fejrer 100 års jubilæum

Linda Askeland er bestyrelsesformand i KPK.
Linda Askeland er bestyrelsesformand i KPK.

Kristelig Pressekontor (KPK) i Norge er 100 år. Jubilæet markeres ved generalforsamlingen i Oslo 24. april.

Lederne i de store missionsorganisationer følte allerede før første verdenskrig et behov for at nå ud i aviserne med «reportasje og propaganda». Alternativene var en kristelig dagsavis eller et kristeligt pressekontor, som man havde det i både Tyskland og Danmark.
Beslutningen om at oprette et pressekontor blev taget på Geilo-mødet i januar 1914. Samme sommer var kontoret i gang med en heltids- og en deltidsansat.

Positivt stof

KPK har i dag to heltidsansatte – blandt andet takket være statsstøtte til formidling af stof på nynorsk. Alt stoffet sendes på både bokmål og nynorsk, mens en mindre del sendes på samisk.
Kristelig Pressekontor har nu kontor i Oslo, hvor Ole Andreas Husøy er redaktør, mens journalist Kristin Winther Jørgensen bor i Bergen.
Selv om KPK blandt andet blev oprettet for «at drive propaganda», mener redaktøren, at KPK har fuld frihed til at drive normal journalistik. Når stoffet er præget af positive ting i kirke- og kristenliv, er det simpelthen, fordi der sker så meget glædeligt. Og det er noget, som andre medier ikke dækker, siger Husøy.

Skriver for 28 aviser

Kristelig Pressekontor ejes af 33 kristne organisationer og kirkesamfund og har 35 abonnenter på sin ugentlige sending. Abonnenterne fordeler sig på 28 aviser, tre nærradioer, én tv-station og tre udenlandske (nordiske) blade.
12 aviser modtager daglige miniandagter fra KPK, og seks gange om året sender kontoret stof til 55 menighedsblade.
Bodil