Kristne forfølges stadig

Kristne har været forfulgt til alle tider. Farisæerne forfulgte de kristne i den første menighed. Stefanus blev stenet og regnes for kirkens første martyr, og netop beretningen om det var for kort tid siden prædikentekst i mange kirker. Kristne blev kastet for løverne i det gamle Rom, og også i dag forfølges kristne.

Vi hører om kraftig chikane af kristne i England, andre steder i Europa og i USA. Mennesker oplever at blive chikaneret eller direkte forfulgt på grund af deres kristne tro, deres bekendelse af Jesus som Frelser og Herre.
I 60’erne og 70’erne fik vi mange efterretninger om forfølgelse af kristne i Sovjetunionen, og kirker blev lukket. Det var farligt at være en bekendende kristen i Sovjetunionen, det var farligt at eje en bibel. Jeg har en god bekendt, der er jøde, men som voksede op i Sovjetunionen. Han ønskede at læse Bibelen og fik lov til en eller to gange om ugen at dukke op i en lejlighed på en bestemt adresse, hvor der lå en bibel, som han kunne læse i en time. Gennem lang tid kom han således gennem hele Bibelen, men det var med fare for sit liv.
I rigtig mange muslimske lande hører vi ustandseligt om forfølgelse af kristne. Kirker bliver brændt af, og kristne bliver udsat for bombeangreb. Det sker også i Nordkorea.
Det er uhyggeligt, men vi skal ikke undre os over det, for Jesus sagde, at vi ville blive forfulgt for hans navns skyld, mennesker ville håne og forfølge os.
Vi skal være glade for, at vi lever i et land , hvor vi kan forkynde evangeliet frit – endnu i hvert fald, og det bør vi benytte os meget mere af.
Men vi bør også tænke på de forfulgte kristne rundt omkring i verden. Først og fremmest bede for dem, men også med at få kristen litteratur frem til dem, fx gennem organisationer som Dansk Europamission og Åbne Døre.

Lad os takke for den frihed, vi har i Danmark, lad os bede for vores regering og folketing og for, at vi må bevare friheden til at tro og forkynde – og lad os så bede for vore kristne brødre og søstre, der bliver forfulgt.