Sharons tilstand forværret

 Efter have været i koma i otte år, er den tidligere israelske statsminister Ariel Sharons helbredstilstand blevet kritisk forværret som følge af nyresvigt.

– Det er nu blot et spørgsmål om dage, hvis situationen fortsat forværres, siger en kilde, der har kendskab til Sharons tilstand.

 

Sharons familie er ved hans hospitalsseng og konfererer med lægerne. Hans sønner tror stadig på det mirakel, at han vil overleve.

Sharon, 85, har været bevidstløs, siden han blev ramt af en hjerneblødning den 4. januar 2006 – for  otte år  siden. Han er indlagt  på Sheba Medical Center i Tel Hashomer hospitalet nær Tel Aviv.

På spørgsmålet hvad han venter i de nærmeste dage siger talsmand Amir Marom:

 – Det ved kun Gud.

 

Nogle af lægerne har sagt til Sharons sønner Omri og Gilad, at deres far har blot få dage at leve.

Sharon har undergået dialyse-behandling for nyresvigt for at forhindre svigt af hans øvrige organer.

Justitsminister Tzipi Livni, der dannede Kadima-partiet sammen med Sharon, sagde iaftes:

– Jeg  tænker på ham hele tiden..

 

Sharon er en af Israels politiske og militære legender, der havde en afgørende rolle i de israelske sejre i Sinai-ørkenen under såvel Seks Dages Krigen i 1967 som Yom Kippur Krigen i 1973.

 

Han var lige så frygtløs på det politiske område, hvor han skabte partierne Likud og Kdima.

Han er om nogen manden bag bosættelserne på Vestbred-området og i Gaza-striben, og det var ham, der traf beslutningen om Israels rømning af Gazas 21 bosættelser.