Fri fra hvad?

Over hele verden bliver der udgydt blod og kæmpet politiske kampe for at få frihed. Men hvad er det, vi skal blive fri fra?

Som beskrevet på modsatte side kom jeg i snak med en tilfældig mand på gaden, da jeg var på gaden for at bede for forbipasserende på Nørrebro. Selvom han ikke var kristen, så mente han, at vores samfund var ved at skride værdimæssigt, fordi vi ikke havde nogle grundlæggende værdier længere. Konsekvensen af værdierne fra 68’ernes oprør er blevet tydeligere nu, hvor vi kan se konsekvenserne af opdragelsen fra den generation.
Det er ikke fordi, det kun er dårligt, men der er to ting, som gennemsyrer vores samfund i dag, og som jeg ikke kan lide i sin ekstreme form: Værdirelativisme og individualisme.

I Belgien har man lige indført, at selv børn under 12 år kan få aktiv dødshjælp (prøv lige at tænke over det, det er jo helt godnat), og for nylig rejste en dansk kvinde til Svejts for at begå selvmord. Hænger den slags tendenser mon sammen med et andet syn på livets værdi, end det vi kristne har? Det tror jeg.
Det er lige som om, at vi kæmper for at få frihed til at gøre med vores liv, som vi har lyst til. I sidste ende er det os selv, der bestemmer, om livet er noget værd – om vi har lyst til at leve det. Kan jeg ikke lide det, så afslutter jeg det selv. Prøv at sætte de tanker over for de fantastiske helbredelser, Jesus befalede os at gøre, og som denne avis jævnligt skriver om.

I Ukraine bliver mange dræbt i en anden slags kamp for frihed. Det er en beskidt kamp. Vi har set mange arabiske lande i en lignende kamp. Det ligger dybt i os, at vi har lyst til at være fri. Jeg kender det også fra mig selv. Frihed til at være sig selv og gøre, hvad man har lyst til, står meget højt på listen.
Men har du været forelsket? Er du måske endda gift? Har du prøvet at elske et andet menneske? Så ved du også, at den virkelige følelse af frihed ofte kommer, når du er sammen med den, du elsker. Sand frihed er ikke nødvendigvis, når du ikke er bundet til nogen. Måske tværtimod nogle gange. Men er det ikke det, vi i vores samfund ofte ophøjer som det højeste mål?
Jeg tror ikke på den slags frihed som det højeste. Heller ikke når det gælder Gud. Jeg tror først det er, når du binder dig til Gud, når du overgiver dit liv til ham, når du bliver Jesu brud, at du bliver fri. Friheden ligger i kærligheden. Friheden ligger ikke i selvstændigheden. Du bliver måske først virkelig fri, når du vælger at elske andre. Når din kærlighed begynder at koste noget af din selvstændighed.