Hvorfor forlod Grant Grammyfesten?

s22_Natalie_Grant_LFDrama til Grammy’en, da den nominerede Natalie Grant udvandrede efter Kate Perrys optræden, som af mange blev beskrevet som satanisk. 

En tydelig satanisk inspireret optræden af den tidligere kristne Kate Perry, fik højst sandsynligvis Grant til at forlade Grammyfesten.

Grammyfesten havde politiske og måske direkte anti-kristne dagsordener, mener flere efter Grammy 2014, hvor 34 par af både forskelligt og samme køn bl.a. blev viet. Det har medført stor debat, og flere mener, at Grammyfesten kun bør handle om musik.
Den nominerede Natalie Grant forlod derudover festen, kort efter at Kate Perry, som er opvokset kristen, men har sagt, at hun nu hverken tror på Himlen eller Helvede, lavede et show, som var så tydeligt satanisk, at flere websider senere har bemærket det.
Grant skrev følgende på Twitter: ”Vi forlod Grammy’en tidligt. Jeg har haft mange tanker, de fleste er det nok bedst, at jeg holder inde i mit hoved”, skrev hun og fortsatte i næste tweet:
”Jeg har aldrig været mere stolt over at synge om Jesus og for Jesus. Og jeg har aldrig været mere sikker på, at jeg har valgt den rigtige vej.”
Grant har senere skrevet på Facebook, at hun ikke vil uddybe, hvorfor hun forlod showet, og at hun ikke vil dømme eller hade nogen mennesker. Hvorfor hun forlod showet er hendes hemmelighed. Grant slutter af med et citat fra Rom.1:16, som taler om ikke at skamme sig over evangeliet, og at troen på Jesus er frelse for alle, som tror.
Henrik