Middelfart-kirke inviterer til møder om Livsvigtige spørgsmål
Teglgårdskirken i Middelfart lader folk komme til orde på kurset ’Livsvigtige Spørgsmål’, der starter torsdag den 27. februar.
– Folk skal have mulighed for at komme med deres egne spørgsmål og kommentarer. De skal ikke nøjes med firkantede udmeldinger fra prædikestolen, siger Michael Bobjerg. Han er præst i Teglgårdskirken i Middelfart, hvor man nu inviterer til et kursus med overskriften ”Livsvigtige spørgsmål”.
Fra den 27. februar kl. 19 og yderligere fem torsdage hen over foråret vil deltagerne blive udfordret af skarpe oplæg om tro og liv. Derefter vil der være plads til debat om aftenens emne over en kop kaffe.
Michael Bobjerg holder selv oplægget ”Helbreder Gud i dag?”. Andre oplæg har titler som ”Hvilke udfordringer giver troen mig?” og ”Hvorfor sige ja til evangeliet?”. Første aften vil handle om ”Hvordan får jeg fat i troen?”
Det er gratis at deltage. Ved hver kursusaften vil der være tilbud om forbøn for sygdom eller ”ondt i livet”, eller ’bare’ en bøn om Guds velsignelse over sit liv, oplyser Michael Bobjerg.
Bodil