Before Midnight: Den store kærlighed?
Med Before Midnight har instruktøren og medforfatter til filmmanuskripterne Richard Linklater afsluttet sin usædvanlige ”Before …”-trilogi (de to første var Before Sunrise (1994) og Before Sunset (2004)) om ”den eneste ene” og den svære kærlighed, hvor vi har fulgt Jesse og Celine over en periode på tyve år. Forholdet mellem dem kommer i den nye film ind i en dyb krise, umiddelbart først og fremmest fordi Jesse har slæbt et skelet med ind i ”(ægte)skabet” (de er ikke gift): Han har nemlig været gift før og har en søn fra det ægteskab. Jesse og Celine har et par tvillingepiger sammen, men Jesse er plaget af skyldfølelse over for sin søn, over at han ikke har kunnet være far også for ham. Det giver dem til stadighed problemer, og spørgsmålet om et varigt forhold mellem én mand og én kvinde bliver vendt igen og igen i filmen. På den ene side hævdes det, at det er umuligt, på den anden side fremgår det efterhånden, at det alligevel er det bedste, og hvis der er børn også det rigtigste og dermed værd at satse det hele på.
Afslutningsvist en enkelt advarende bemærkning om de to film: Der er desværre (alt for) meget sex-snak og mange seksuelt betonede billeder i dem. Men bortset fra det er de ganske seværdige.
• Before Midnight (DVD)
105 min.