Om genfødelse og det nye liv
Af Ole Sørensen, Elmevej 10, 6880 Tarm
Da vi i sin tid blev født ind i denne verden, kom det som en “overraskelse”. Det skete helt uden vor viden og medvirken. Vi havde hverken forberedt os på dette, eller besluttet at det skulle ske. Da vi åbnede vore øjne, så vi en helt ny verden, som vi aldrig før havde set. Vi så vores forældre, “kom til tro” og blev tillidsfulde.
Hvis et menneske skal blive et Guds barn, må det nødvendigvis fødes endnu en gang, nemlig ovenfra/på ny, jvf Joh kap. 1 og 3.
Hvordan går det til? Som da vi blev født første gang! I Joh. 3 får Nikodemus da heller ikke et program eller en 3-punktsplan af Jesus, som han først skulle opfylde for derved at opnå genfødelse. Jesus gjorde det klart, at frelsen ikke kunne fortjenes, endsige hjælpes på vej af noget menneske. Frelse indebærer jo netop dette: at blive født – og intet menneske har nogen sinde befordret sin egen fødsel!
Genfødelse er alene en konsekvens af Guds egen viljes beslutning. “Af egen fri vilje fødte han os ved sandhedens ord …” (Jakob 1). “De blev ikke født af … mands vilje, men af Gud (Joh 1).
Lige så lidt et menneskes beslutning kan ændre på vindens retning, lige så lidt kan et menneske beslutte sig for at blive født ovenfra. (Mon ikke Nikodemus’ teologi begyndte at smuldre efter hin nat?)
At det forholder sig sådan, er i tråd med, hvad Paulus og GT lærer. Isak og Ismael var begge Abrahams sønner. Isak var tillige Guds barn, Ismael var ikke. Isak blev født udelukkende i kraft af Guds beslutning, Ismael i kraft af menneskers.
Hvad har det at sige os i dag? Det fortæller Paulus. Det er kun de børn, som er født i kraft af forjættelsen (Guds beslutning), der er Guds børn (Rom 9:7-8). Endvidere: “Og I, brødre, er ligesom Isak forjættelsens børn”(Gal 4:28).
Et Guds barn bliver altså født på samme måde, som Isak blev det – i Guds time og alene i kraft af Guds beslutning! Som en konsekvens af den nye fødsel følger tros-lydighed (tro, omvendelse osv).
Tro, omvendelse mv er altså ikke en forudsætninger for genfødelse, men tværtimod en følge! Sagt med lidt andre ord. Ingen kan komme til Jesus af sig selv, det må gives…! Og den, hvem det gives, kommer derfor …!(Joh 6). Ingen kan derfor rose sig – end ikke af sin egen omvendelse.
Jesus kom for at opsøge og frelse – ikke selvretfærdige – men fattige, syndere, fortabte, de håbløse tilfælde, det for verden ringe …for at ingen skal rose sig for Gud.
Hvordan mon det gik Nikodemus? Der er god grund til at tro, at Gud skænkede ham livet ovenfra.Vi ved, at han var den ene af de to, som holdt Jesu livløse legeme i sine arme. Traditionen fortæller, at Nikodemus var den eneste, som havde forsvaret Jesus over for Pilatus. Den fortæller også, at han blev døbt af Peter og Johannes. At han, som var rådsherre, mistede sit hverv og sin position samt ejendom og ejendele. At han blev forvist fra Jerusalem og levede i fattigdom – indtil han blev slået ihjel og døde som martyr. Nikodemus mistede alt i denne verden, men vandt alt i den kommende.
