Slankebedraget

Undgå light produkter og spis i stedet rigelig med frugt og fiber, hvis du vil tabe dig. Ellers kan du risikere, at det går stik modsat. Den kristne læge dr. Don Colbert advarer også imod at være på livslang slankekur. 

I mange år spiste du som en udsultet teenager, og nu betaler du prisen for det. Dine hofter buler, og lårene flyder udover stolekanten, når du sidder. Du har udviklet ”kærlighedshåndtag”, som du absolut ikke har noget kærligt forhold til. Hvad gør du for at løse problemet?

Du regner med at finde alle svarene på dit problem i supermarkedet. Så du begynder med at købe ”let” hytteost i stedet for den sædvanlige type. Du lader indkøbsvognen glide videre til næste hylde for at få noget letyoghurt. Du må selvfølgelig også huske Cola Light, som indeholder aspartam, og let-isen, som indeholder olestra.
Så følger popkorn og chips med lavt fedtindhold og sukkerfri chokolade. Ved kassen snupper du en bog om det sidste slankepåfund. Så er grundlaget lagt – du føler, at du nu er godt på vej tilbage til dit tidligere, slanke jeg.

Du er fanget i slankebedraget

Men efter nogle uger med denne diæt føler du dig stadig mere træt og gnaven og har faktisk taget på. Hvad er det, der er sket?
I dette kapitel forklarer jeg, hvad vægtøgningen kan skyldes. Den korte version lyder, at du er blevet fanget i slankebedraget. Og det, du ikke véd, kan tage livet af dig!
Til trods for, at de fleste af os har indhentet de nyeste forskningsresultater, som dokumenterer farerne ved fedt, sukker, højt kolesterol, risikomad – og at et stillesiddende liv stadig øger overvægten i befolkningen.

En tredjedel er overvægtig

Ifølge det nationale helseinstituttet i USA (National Institute of Health) har den amerikanske ungdom i gennemsnit øget vægten med fire og et halv kilo til trods for, at indtaget af fedt og kolesterol aftager.
Før 1980 var kun en fjerdedel af befolkningen overvægtig. I dag er ca. en tredjedel overvægtig.
Tankerne bag meget af slankemaden og mange af slankepåfundene er usunde og unaturlige og kan være ganske farlige.
Den underliggende filosofi er nemlig, at du aldrig skal nægte dine smagsløg noget og aldrig undertrykke trang eller impulser, men i stedet narre din krop til at tro, at den får alt det sukker og fedt, den har brug for.
Men bedraget fungerer ikke, så vi bliver større og spiser mere usund mad. Det ender med, at vi ofrer vores helse på slankemodens alter.
Der findes hundredvis af slankekure og kostplaner på markedet. De fleste af os kan bruge sund fornuft til at undgå de indlysende skadelige kostplaner – for eksempel den som går ud på bare at spise pølser, eller den som anbefaler pommes frites på lige datoer og svinekoteletter på ulige datoer. (Prøv ikke at finde ud af noget om disse to slankekure – jeg har opdigtet dem!)
Men hvad er det egentlig, som udgør en god slankekur?
Er det i det hele taget nødvendig at slanke sig ind imellem? Bør vi jagte en rask mirakelkur, som fjerner – og holder væk – de ekstra kilo, vi har taget på i løbet af livet?

Atkins-diæten virker – hvis man forstår

Der findes faktisk en del vældig gode kostplaner i dag. Den, som har fået mest opmærksomhed de sidste år, er måske Atkins-diæten, udarbejdet af lægen Robert C. Atkins, grundlægger af og medicinsk leder for The Atkins Center for Complementary Medicine. Mere end 20 millioner mennesker over hele verden har læst hans bog Dr. Atkin’s Diet Revolution, første gang udgivet for mere end tyve år siden, for at gå ned i vægt hurtigt og enkelt. Bogen Iå på New York Times bestsellerliste i mere end to år. Den er stadigvæk en af bare to slankebøger, som ligger blandt de halvtreds mest solgte bøger gennem alle tider.
Siden denne diæt har været revolutionerende inden for ernæring og velvære, skal vi tage et nærmere kig på den i dette kapitel.
Der er mange gode elementer i diæten, som jeg tilslutter mig. Den er ypperlig som en kortidskur for mennesker, som vil slippe af med nogle få, overflødige kilo enkelt og hurtigt.
Jeg mener imidlertid, at der er nogle aspekter ved denne – og alle andre – slankekure, som man må forstå grundigt, for at de skal være fuldstændig sikre og effektive ved lang tids brug. Ved at forstå og anvende disse ekstra retningslinjer for ernæring vil du lande på en kostplan, som er sikker og effektiv gennem hele livet.
Lad os begynde at arbejde med vores forståelse for disse temaer ved at kigge nærmere på den grundlæggende Atkins-diæt.

Spis kød, ost, æg, smør og olier

Netsiderne om dr. Atkins diæt fortæller bl.a.:
– Atkins er en fantastisk diæt, som får dig til at gå ned i vægt, selv om du aldrig behøver at føle dig sulten igen. Dette er ingen gimmick. Diæten har vært brugt i flere årtier nu. De fleste vil gå 5-15 kg ned i vægt den første måned!
– Hvordan er det muligt? Spis så meget kød, ost, æg og fedt (for eksempel smør og olier), som du har lyst til. Du behøver ikke at tælle kalorier.

Hvad er knebet?

Fjern kulhydraterne fra din kostplan. Det fantastiske er, at du vil føle dig bedre både fysisk og psykisk, mens du går på denne diæt. Du vil opdage, at sultfornemmelsen forsvinder, og du vil miste trangen til trøstespisning. En anden fordel, de fleste fortæller om, er øget mental oplagthed. Det er slut med at føle dig slidt og træt etter måltiderne!
Atkins-diæten anbefales af Atkins og hans stab som en ”livslang ernæringsfilosofi, som fokuserer på næringsrig, ubearbejdet mad og vitamin- og næringstilskud.”
Diæten lægger vægt på at begrænse behandlede/raffinerede kulhydrater, som mad med højt sukkerindhold, brød, pasta, morgenmadsblandinger og grøntsager med højt stivelsesindhold.

De vigtigste fordele ved diæten

Grundlaget for diæten er princippet om, at en kostplan med meget sukker og raffinerede kulhydrater øger kroppens insulinproduktion.
Når kroppen har meget insulin, bliver maden, du spiser, hurtigt omdannet til kropsfedt.
Kulhydrater gør dig også mindre mæt end mad, som indeholder meget fedt og proteiner. De får dig til at spise mere, og du bliver hurtigere sulten igen.
Baseret på denne kundskab anbefaler Atkins-diæten, at man kommer væk fra den insulin-skabende rollercoaster med fedtfattig mad og begynder at skære ned på kulhydrat-indtaget, specielt når det gælder de værste syndere – sukker, hvedemel og andre kulhydrat-baserede produkter.
Atkins-diæten lover, at brugeren vil få ”tre fantastiske resultater”:
• Du vil begynde at forbrænde fedt for at skaffe energi.
• Du vil ikke blive sulten mellem måltiderne.
• Du vil få bedre generel helsetilstand, og du vil føle dig bedre tilpas.

Spiser 68 kg sukker/år

Der er mange gode elementer i denne diæt. For det første er det et velkendt faktum, at vi spiser alt for meget sukker.
Amerikanere spiser i gennemsnit ca. 68 kilo sukker om året. Forskerne finder stadig flere beviser for skadevirkningerne af for meget sukker.
En forsker rapporterede følgende: Der er en dokumenteret sammenhæng mellem at indtage sukker og at få kræft hos mennesker og dyr. Kræftsvulster har vist sig at være storforbrugere af sukker … sukkeret har ikke bare skylden for hjertesygdomme. En række medicinske forsøg fra 1970erne gav resultater, som indikerede, at sukker er en medvirkende faktor til nyresygdomme, leversygdomme, forkortet livslængde, øget trang til kaffe og tobak, arteriosklerose og hjerteinfarkt.

Undgå bearbejdet mad

Vi spiser også alt for meget bearbejdet mad, specielt lyst brød, pasta, kartofler, majs, hvide ris og morgenmadsblandinger. Atkins-diæten indebærer blandt andet, at man overhovedet ikke spiser bearbejdet mad, så længe man er på diæten.

Sådan undgår du faren ved langtids slankekur

Ingen slankekur – heller ikke Atkins-diæten – er efter min mening tiltænkt til at blive brugt over lang tid. Det at gå på en slankekur i lang tid er forbundet med en del farer.
Jeg mener, at det er vældig vigtigt, at man indser begrænsningerne ved alle slankekure og at foretage ernæringsvalg for at balancere kosten således, at det er en sund kostplan for livet.
Lad os, med udgangspunkt i Atkins-diæten, se på de ernæringsmæssige valg, du bør foretage for at udvikle en kostplan, som du kan følge hele livet.
For kortsigtet vægttab kan Atkins-diæten – og andre slankekure – give de ønskede effekter: vægttab, øget energi, opstramning af musklerne og en følelse af velvære. Men med tanke på varige, sunde resultater, må du også inkludere de følgende faktorer:

Udeluk ikke frugt fra din slankekur

Atkins-diæten er vældig restriktiv, når det gælder frugt. De fleste undgår frugt, når de går på denne slankekur. Årsagen er, at frugt indeholder mere sukker end grøntsager.
Frugt er imidlertid en af de bedste kilder til vigtige antioxidanter, vitaminer og mineraler – specielt C-vitaminer.
Der findes tre hovedtyper af sukker:
Glukose
Fruktose
Galactose

Glukose findes i brød, morgenmadsblandinger, stivelse, pasta og korn.
Fruktose findes i frugt.
Galactose i mælkeprodukter.
Leveren absorberer disse enkle sukkerarter hurtigt. Det er imidlertid bare glukose, som kan sendes direkte tilbage til blodet. Fruktose og galactose må først omdannes til glukose i leveren. Derfor slippes disse sukkerarter også langsommere ud i blodet.

Frugt er vigtig

Fruktosen, som vi hovedsagelig finder i frugt, har lavere glykæmisk indeks end glukose og galactose. Med den lavere absorberingshastighed – og det høje indhold af antioxidanter, vitaminer, fiber og mineraler – er frugt en vigtig og sund bestanddel i din permanente kostplan.
Hvis du begrænser frugtforbruget, fordi du vil gå hurtigt ned i vægt, må du passe på at genindføre frugt i din kostplan, så snart du er færdig med slankekuren.
Du bør imidlertid undgå højglykæmisk frugt som tørret frugt og bananer.
Undgå også frugtjuicer.
Bær (blåbær, brombær, jordbær, hindbær), Granny Smith-æbler, kiwi, grapefrugt, citron og lime har lavt glykæmisk indeks.

Hvilken slags fedt spiser du?

Med Atkins-diæten risikerer du faktisk at spise for meget proteinrig mad, mad som typisk også indeholder store mængder fedt.
Der findes sundt fedt, og der findes usundt fedt.
Lær dig hvilke fedttyper, som ikke er gode for dig, og skær ned på dem eller eliminer dem fuldstændig fra både din kortsigtede slankekur og den langsigtede kostplan.

Usundt fedt

De usunde fedtstoffer er hovedsagelig mættet fedt, transfedtsyrer, som hærdet eller delvis hærdet fedt, og flerumættet fedt i store mængder, som man blandt andet finder i majonæse, salatdressinger, varmebehandlet tidselolie (carthamus tinctorius), solsikkeolie og majsolie.

Skadelig fremstilling

Flerumættede vegetabilske olier, som sælges i dagligvareforretninger, er heller ikke godt. Transfedtsyrer, dvs. hærdet (hydrogeneret) eller delvis hærdet fedt, laves ved, at man udsætter flerumættet fedt som majsolie for høje temperaturer og højt tryk for at tvinge hydrogen gennem det, til det er mættet.
Denne proces giver en permanent ændring i fedtets struktur og danner en unaturlig sammensætning, som kaldes ”trans-konfiguration.”
Man har fundet ud af, at transfedtsyrer er mere skadelige for blodårerne end mættet fedt, og at det bidrager til udvikling af hjertesygdomme og kræft. Mange slankeprodukter ”bygger på” transfedtsyrer og kan dermed faktisk tage livet af dig.
Transfedtsyrer findes i margarine, vegetabilsk madfedt og det meste af bearbejdet mad; brødvarer og konditorvarer, bearbejdet peanutsmør, mange salatdressinger, majonæse og meget andet mad.
Læs varedeklarationerne nøje, og undgå mad som indeholder hærdet fedt.

Sundt fedt

Vælg madvarer med højt indhold af enkeltumættet fedt. Her er nogle gode kilder:
– Jomfruolivenolie
– Mandler
– Mandelsmør
– Avokado
– Oliven
– Guacomole
– Økologisk peanutsmør
– Makadamianødder

Andre kilder til sundt fedt er:
– Koldpresset (ikke varmebehandlet) tidselolie, solsikkeolie og sesamolie (fås i de fleste helsekostforretninger)
– Hasselnødder
– Økologisk smør i små mængder
– Fiskeolie
– Valnødder
– Paranødder
– Frø
– Lindfrø-olie

Farligt trans-fedt

Jeg fraråder brug af rapsolie, siden den indeholder transfedtsyrer. Under hydrogeneringsprocessen ved raffinering af canolaolje skabes der transfedtsyrer.
Dette fedt, som ofte omtales som ”det farligste fedt i den amerikanske kost”, har vist sig at have sammenhæng med øget risiko for hjertesygdomme og kræft.
Forskere frygter, at USA’s befolkning sætter deres helbred på spil ved at spise transfedtsyrer, for disse fedtsyrer øger det dårlige kolesterol og mindsker det gode.
Forbrugerne indtager altså et stof, som kan give åreforkalkning og skade deres helse.
For øjeblikket stilles der ikke krav til mærkning af transfedtsyrer. Der er imidlertid håb om, at dette kan forandre sig.
Interessegrupper arbejder for at få indført love, som kræver, at der oplyses om indhold af transfedtsyrer i madvarer, sådan at forbrugerne får denne vigtige information.

Sørg for at få fibre

Som jeg ser det, er et at hovedproblemerne med de fleste slankekure – også Atkins-diæten – at mange af dem som går på disse slankekure ikke spiser nok fiber. Resultatet er forstoppelse. Vi har brug for 30-35 gram fiber dagligt.
Der findes to typer fibre.
Den ene er vandopløseligt fiber, som vi blandt andet finner i malede Iindfrø, havreklid, havregryn, gulerødder, bønner, æbler og citrusfrugter. Denne type fiber bliver opløst i vand.
Den anden type fiber opløses ikke i vand. Uopløselig fiber findes blandt andet i hvedeklid, frugtskaller og rodfrugter.
Mange slags frugter er gode kilder til vandopløselig fiber, blandt andet æbler, pærer og de fleste citrusfrugter.
Fiberen i kødet og frugtsækken i citrusfrugter kaldes pektin. Når pektin brydes ned i mindre molekyler, bliver det lettere for kroppen at absorbere det. Pektin har vist sig at have egenskaber, som bidrager til at forebygge spredning af kræft. Gulerødder, bønner, linser, bælgfrugter og ærter er grøntsager, som indeholder meget fiber.

Reducerer faren for tyktarmskræft

Det er livsvigtigt at spise fiber. Fiber findes i mange madvarer – grøntsager, frugt, korn. Kroppen behøver fiber og vand for at transportere affald gennem tyktarmen og dermed reducere faren for sygdomme som forstoppelse, irriteret tarm, diverticulosis (udposninger på tyktarmen), tyktarmspolypper, hæmorroider og tyktarmskræft.
Hvis du har problemer med forstoppelse eller ønsker at tilføre kroppen mere fiber for at have til den nødvendige rensning af tyktarmen, kan det være en god idé at begynde med fibertilskud.
Nogle gode kilder til fiber er for eksempel psyllium, malede lindfrø, havreklid, hvedeklid eller modificeret citruspektin. Se efter disse ingredienser i fibertilskud, som du køber i helsekostforretninger.
Spis mindst én teske med fibertilskud tredive minutter før måltiderne og skyl det ned med to og en halv til fem deciliter vand. Det vil bidrage til at dæmpe din appetit og absorbere fedt.
Vandopløselig fiber bidrager også til at fjerne kolesterol fra tyktarmen gennem at binde galdesyre.
Fiber virker desuden dæmpende på diabetes. Fiber forebygger sygdomme i tyktarmen ved at øge gennemløbshastigheden i tyktarmen og dermed reducere tiden kræftfremkaldende kemikalier er i kontakt med tyktarmsvæggen. Dette reducerer antageligvis faren for kræft.

Drik vand

Husk, at fiberen aktiveres af vand. Når du øger fiberindtaget, øges væskebehovet. Alle, som tager fibertilskud, bør drikke mindst to liter vand hver dag. Husk at drikke vandet tredive minutter før eller to og en halv time efter måltiderne. Du kan også drikke små mængder vand sammen med måltiderne – 1 til 2 deciliter.

DR. COLBERTS TJEKLISTE FOR SLANKEKURE

• Ingen slankekur er lavet for at skulle bruges resten af livet.
• For mange proteiner kan forsure kroppen og vævet og føre til problemer med afgiftning af kroppen.
• Frugt er en af de vigtigste kilder til vigtige antioxidanter, vitaminer og mineraler.
• Fiber – som er afgørende for vores helse – kan vi få fra mange kilder, for eksempel frugt, grøntsager og korn. Vi behøver 30-35 gram fiber daglig.
• Pektin, som findes i skaller og frugtsække i citrusfrugter nedbrydes til mindre molekyler, som kroppen kan absorbere. Det er bevist, at pektin kan bidrage til at forebygge kræft.
• Vælg mad, som har højt indhold af enkeltumættet fedt, for eksempel jomfruolivenolie, naturligt økologisk peanutsmør, mandelsmør og avokado.
• Sørg for, at din kostplan indeholder madvarer og kosttilskud, som modvirker forsuring af kroppen.
• Brug kulhydrat-protein-fedt-planen til at udarbejde en langsigtet kostplan og varige, sunde spisevaner.
• Tyg maden, indtil den er grundigt blandet med spyt.