Bispekandidat tvivler på at Gud er Gud

Der er alvorlig tvivl om den ene af de tre bispekandidaters gudsopfattelse, før menighedrådene i Ribe Stift den 2. april vælger en ny biskop.

Provst Elof Westergaard (51 år) Silkeborg, er blevet beskrevet som kætter af flere teologer på grund af hans formuleringer i en bønnebog.
Her skriver han bl.a., at ”Gud findes de underligste steder, fx i fiskehejrens snoede hals”.
Forfatteren blev bedt om en forklaring på et debatmøde den 10. marts i Egebæk-Hviding syd for Ribe. Her svarede han med at henvise til det poetiske sprog i Kaj Munks digt om den blå anemone og Grundtvigs salme om påskeblomsten.
Men Elof Westergaard er blevet kritiseret for ikke at anerkende Gud som en evig, almægtig og overnaturlig gud på grund af formuleringer i bøgerne ’Himlen i mine fodsåler’ og ’Gudstjenestens bønner’.
Det er vel at mærke ikke kun missionfolk, men også tidehvervspræster og grundtvigianere, som fx den tidehvervske sognepræst i Skjern, Claus Thomas Nielsen, der protesterer imod den måske kommende biskops holdninger.
Han nævner især Elof Westergaards formulering om, at han ønsker ”et opgør med den form for teisme, der placerer Gud som en overnaturligt magt uden for verden”.
”Når man som præst har skrevet under på denne formulering, så har man enten oplevet en livsomstyrtende omvendelse til ateismen, eller også har man altid været ateist, og præsteløftet og de kristne bekendelser til en evig og almægtig treenig Gud har aldrig været andet end ordgymnastik,” skriver han i Kristeligt Dagblad. Han undrer sig over, at en bispekandidat gør op med samtlige af folkekirkens bekendelsesskrifter.
Dr. teol Carsten Breengaard betegner formuleringerne som en sentimental afsporing af nytestamentlig tænkning.

Dr. teol Carsten Breengaard mener ikke, at Elof Westergaard vil kunne fremsige trosbekendelsens ord om Gud som den skabende og opretholdende. Han sammenligner ham med sognepræst Grosbøl, der fornægtede Guds eksistens.
Westergaard selv mener, at han er blevet fejlciteret. Den citerede sætning fra ‘Gudstjenestens bønner 1’ om at gøre op med ’den form for teisme, der placerer Gud som en overnaturlig magt uden for verden’ fortsætter nemlig: ”…for i højere grad at fokusere på nærværet mellem Gud og menneske.”
Elof Westergaard betegner sig som en slags grundtvigianer.
Begge de øvrige kandidater har dog udtrykt bekymring over Elof Westergaards gudsopfattelse på et debatmøde i marts.

Samarbejdskonflikt

Også den anden kandidat Thala Juul Holm (54), bliver der sat spørgsmål ved. Det skyldes dog ikke hendes gudsopfattelse, men en samarbejdskonflikt med menighedsrådet i Løgumkloster, som førte til, at hun forlod stillingen i 2010.
Eberhard Harbsmeier, der for nylig gik af som rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, har i Kristeligt Dagblad fortalt om sagen:
”I lokalpressen blev det lagt frem, som om der sad en flok sorte pietister og havde set sig gal på en frisindet præst. Men jeg vil nærmere beskrive det daværende menighedsråd som grundtvigiansk.”
Han kalder det ”helt hen i vejret” og ”provokerende”, at Thala Juul Holm nu stiller op til bispevalget.
”Når Thala Juul Holm ikke engang nævner tiden i Løgumkloster, men helt har slettet den fra sit cv, så er det en provokation.”
Thorkild Schousboe Laursen, den tidligere præst i Løgumkloster, mener at Thala Juul Holm afviklede meget af det børne- og ældrearbejde, han havde bygget op gennem sine 13 år som sognepræst.

Missionspræsten

Den tredje kandidat, Poul Ivan Madsen, (49) er ikke blevet kritiseret for sin teologi eller samarbejdsevner. Men hans chancer er begrænsede, fordi han er modstander af homo-vielser i folkekirken.
– Det skal anerkendes, at det er et spørgsmål, der er uenighed om. At dem, der er mod ritualet, ikke bare regnes for et marginaliseret mindretal, som er i folkekirken på et tålt ophold. Men at de bliver regnet for stemmer i debatten, som skal lyttes til, siger han.
Poul Ivan Madsen blev færdig som cand.teol. i 1993. Herefter var han ansat ved Det israelske Bibelselskab i Tel Aviv udsendt af Israelsmissionen.
Han har skrevet en kommentar til Hebræerbrevet i serien Credokommentaren.
Var præst ved Lemvig i 10 år, før han kom til Skjern i 2007.