Debat om frelse er livsnødvendig
Af Torben Søndergaard
Min kronik har rigtig sat en debat i gang, hvilket jeg glæder mig over. Det er nemlig livsnødvendigt, at vi får denne debat i vort land; ja over hele verden.
Jeg vil gerne tilføje en vigtig ting til hele denne debat. En ting, som jeg mener, er vigtig, og som vil hjælpe os til at forstå, hvad det hele handler om.
Jeg ser, at vi mange steder har gjort evangeliet til en hurtig vej til frelse. Folk skal nemlig helst blive frelst her og nu. Ja, for hvad nu hvis de dør i morgen? Derfor har vi opfundet den hurtige vej til frelse. En hurtig bøn, og så er man frelst. På den måde bliver dåben i vand og med Helligånden, som jeg skrev om i min kronik, mindre nødvendig. Ja, vi er jo frelst, og da behøver vi ikke at gøre mere.
Ikke en hurtig vej til frelse
Men i Bibelen ser vi ikke evangeliet om den hurtige vej til frelse, hvor man bare skal gøre noget her og nu, og så vil man komme i Himmelen og ikke Helvede.
Hvis du læser, hvad Jesus sagde, og hvordan de første kristne forkyndte evangeliet, så var det ikke om den hurtige vej til frelse. Jo, vi ser at røveren på korset behøvede en ”hurtig” frelse. Men hvor mange af os hænger på et kors og har 5 minutter tilbage at leve i?
Nej, i Bibelen forkynder de meget anderledes, end vi gør i dag.
De forkyndte om at følge Jesus, og ikke bare om hvordan man hurtigt kunne blive frelst.
De tog Jesu ord alvorligt, når han sagde ting som:
”Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre – ja, højere end sit eget liv. De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.”
Hvorefter han fortsætter med dette: ”Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt? For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige: ‘Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt. …På samme måde,« sluttede Jesus, »kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har.” Lukas 14, 26-33
Ja, dette er normalt ikke, hvad vi hører så meget i dag. Et andet sted siger han dette: ”Gå ind gennem den snævre port. Vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen. Mange er de, der følger den. Snæver er den port og smal den vej, der fører til livet. Få er de, der finder den.” Matt 7,14
Jesus talte om discipelskab og om at fornægte sig selv og følge ham. Han talte om en vej, vi skal vandre; en vej der fører til Himmelen i stedet for Helvede.
Jesus sagde heller ikke til os, at vi skulle gå ud i verden og få alle ”frelst” her og nu. Nej, han sagde, at vi skulle gå ud og gøre folk til hans disciple, hvilket netop var, hvad de første kristne gjorde.
Vil man have Jesus som frelser, må man også være villig til at gøre ham til herre og følge ham, koste hvad det koste må.
Kaldet til os alle er ikke et kald til at blive frelst og komme i Himmelen. Kaldet er et kald til at følge Jesus. Eller sagt med andre ord, så må vi tro på ham og blive hans disciple.
Resultat af dette liv med Jesus vil så være den evige frelse og Himmelen.
Den smalle vej
At følge Jesus, som hans disciple (et andet ord for kristne), er den smalle vej vi skal gå, hvis vi vil komme ind til det evige liv. En smal vej, da det er en vej om at fornægte sig selv og følge ham. En smal vej, da den går imod religiøsiteten og meget af det, vi ser og læser i dag.
Ja, starten på denne vej er simpel. Ved simpel tro på Jesus vil vi få et nyt liv og blive sat ind på denne vej. Men vi har ofte gjort den fejl kun at fokusere på starten af løbet og ikke på det, der følger efter. Derfor starter mange godt, men ender skidt, da de netop ikke har beregnet omkostningerne, som Jesus siger. For dem er der jo ingen, der har fortalt dem om.
Ja, starten er nem for alle. Det er den simple tro på Jesus. At vi tror på ham og gør, hvad han siger. Det er så nemt, så børn kan finde ud af det. Men det bliver straks sværere for os voksne, der gerne vil have det hele her i livet, men også det evige liv, der følger efter. Det er nu engang svært for en rig at komme ind i Himmelen, som Jesus siger, da den rige har meget mere at skulle give afkald på end et lille barn.
Så det handler ikke kun om starten. Det handler om, at vi ved troen bliver sat ind på en vej. En vej, der handler om at følge Jesus. En vej, der da vil fører til den evige frelse.
Så lad os ikke kun fokusere på starten af løbet, men også det, der kommer efter. Lad os ligesom Peter tale om omvendelse, dåben i vand og med Helligånden, hvilket er nødvendig for at fuldføre det kald, der ligger foran os. Lad os tale om at fornægte os selv og følge Jesus som hans disciple. Lad os løbe det løb, der ligger forude for os. Så vi ikke starter løbet uden at fuldføre det. Bibelen siger nemlig, at det er den, der holder ud til enden, der skal frelses. Ja, den dag vil vi arve det evige liv, som Gud har til alle dem, der elsker ham.