Fra forkarl til filosof

Ugens profil: Peder Poulsen

Peder Poulsen, som var den første præst i Århus Valgmenighed og Randers Frimenighed, fylder 60 år. Han er nu terapeut m.m. – og gør sig mange filosofiske tanker om troen og kirken.

– Efterløn? Nej, nu kommer visdommen årtier. Lad os snakkes ved igen, når jeg fylder 80 år.

Med sin sædvanlige humor afviser cand. teol. og familierådgiver Peder Poulsen, at han skulle overveje at stoppe, selv om han den 2. april fylder 60.
Han har netop åbnet endnu et af sine projekter, som hedder Andelsby.net. Her kan man både på nettet og i virkeligheden finde sammen med andre, der – med et typisk Peder Poulsen udtryk – er ”på vandring”.

Forkarl i Fårvang
Peders egen livsvandring mellem Århus og Viborg. Han voksede op på en gård, hvor der ikke var nogen tradition for at læse, så derfor kom han først til landbruget. Han blev forkarl på en gård i Fårvang, hvor troen betød rigtig meget for familien. Og derfor blev Peder også åndeligt vakt og besluttede sig for, at han ville være kristen med fynd og klem.
Han kom en del i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) og i det nystartede Youth for Christ (YfC) og gik flittigt i kirke i Silkeborg.
Her var to gode præster, og Peder fandt ud af, at ”1/3 del Frank Jacobsen og 2/3 dele Hakon Boisen var den bedste blanding”.
Frank Jacobsen var påvirket af den svenske vækkelsesteolog C.O. Rosenius, og Peder læste da også alle Rosenius samlede værker!
Hakon Boisen var en af bannerførerne i den karismatiske fornyelse indenfor folkekirken, som senere blev til Dansk Oase. Og Peder var helt med på denne fornyelse.

Læste teologi for at
ruske op i folkekirken
– Jeg begyndte at læse teologi i 1997, fordi jeg gerne ville ruske op i folkekirken, husker Peder Poulsen.
– Jeg læste på Menighedsfakultetet, og ved siden af arbejdede jeg på Kirkens Korshærs herberg i Århus. Jeg boede i YFC-huset i Tunøgade og var aktivt med i kaffebaren.
I starten var kaffebaren et udadvendt missionsarbejde, men efterhånden blev det til et menighedsfællesskab.
Det var her, tanken om at danne en valgmenighed indenfor folkekirken opstod.

Aarhus Valgmenighed
– På det tidspunkt var det jo en voldsom tanke at skulle forlade sognekirken i danskernes ”stammekirke”. De fleste danskere tror jo, de vil dø, hvis de forlader sognekirken, bemærker Peder med en hjertelig latter.
– Vi troede, vi skulle være 50 medlemmer, før vi kunne starte. Og det var ikke så let at få folk til at melde sig ind i noget, der ikke eksisterede endnu.
Senere fandt vi ud af, at der blot skulle være 50 stillere, som sagde god for projektet. De behøvede ikke være medlemmer.
Men vi fik samlet 50 og begyndte omkring 1987-89. Læge Allan Axelsen var med i gruppen, og han er jo stadig formand for Aarhus Valgmenighed nu næsten 25 år senere.
Det var et stort skridt, der blev taget i Aarhus, da den nye valgmenighed kunne begynde at holde gudstjenester i Trivselshuset i boligområdet Bispehaven i Hasle. Snart skød der andre karismatiske valgmenigheder op i Randers, Silkeborg og Odder.

Fra guerilla til hær
Men nu opdagede pastor Peder, at det ikke var så nemt at være både fornyer og en del af folkekirken.
– Jeg opdagede, at jeg var gået over fra guerillaen til hæren. Pludselig kunne biskoppen kommandere rundt med mig og forlange, at jeg skulle møde op til møder og aflevere rapporter, osv.
Biskoppen kørte fuldstændig rundt med mig, husker Peder.
Det gik, så længe Herluf Eriksen var biskop. Men da Keld Holm blev valgt, blev det for meget for østjyden.
– Dråben, der fik mig til at forlade folkekirken var, at Keld Holm aktivt arbejdede for homofile ægteskaber – allerede dengang. Jeg har ikke noget imod homoseksuelle mennesker, men jeg mener ikke, man skal kalde det et ægteskab, siger han.

Syv år for Lea…
– Så jeg gik og ønskede også, at valgmenighederne skulle være frimenigheder – og altså ikke stå under biskoppen.
Det valgte man i Randers, Silkeborg og Odder, men ikke i Aarhus. Derfor stoppede jeg som præst dér, men fortsatte med at være præst i Randers, fortæller Peder om de dramatiske første syv år i Aarhus. Derefter fulgte 7 år i Randers.
– Syv år for Lea og syv år for Rakel. Men Rakel havde glans i øjnene, bemærker han med en henvisning til, at patriarken Jakob måtte arbejde 7 år for at blive gift med Rakel. Og så blev han i stedet snydt med Lea…
Sådan oplevede han på en måde tiden med valgmenigheden. Det var et brud med sognekirken, men man var alligevel en del af systemet og kunne ikke handle frit.

Hellere diakon
Efter syv år i Randers frimenighed var det igen tid til et skift.
– Jeg havde en diakon-praktikant fra SALT-uddannelsen, som gerne ville være præst. Og jeg ville modsat gerne være diakon. Så vi blev enige om at bytte. Og jeg koncentrerede mig herefter om at være ”præst for diasporaen”, siger Peder Poulsen. Udtrykket stammer fra Bibelen og beskriver de jøder, som ikke boede i Jerusalem, men i ”udkanten” – i Rom, Athen, Efesus og andre byer udenfor Israel.
På samme måde ønskede Peder nu at være en sjælesorgspræst for mennesker, der på en eller anden måde befandt sig i udkanten.
Familien – der består af mor Anne Grethe, der er lærer, og døtrene Rebekka og Miriam – var også på et halvt års Crossroad bibelskole på Hawaii.

Familieterapeut
Han uddannede sig til familieterapeut på Kempler Instituttet i Odder, og bagefter tog han også en uddannelse som Spiritual Advisor i England på Loyola Hall.
Gennem de sidste ti år har Peder Poulsen været involveret i både terapi og undervisning, til dels ud fra sit firma Farmen og desuden igennem foreningen Bevidste Borgere.
Kurserne omfatter bl.a. et 10 uger langt Mønsterbryder-kursus, som har været afholdt på både Mariager og Kolding Internationale Højskole.

Keltisk kristendom
Men Peder har hele tiden nye idéer under udvikling.
– Jeg er meget optaget af keltisk kristendom, som var i Irland og måske også i Danmark, før Romerkirken, statskirken, kom og strukturerede det hele.
Det var en kristendom, som lagde mere vægt på det åndelige – og det karismatiske – end på det dogmatiske. Vi véd jo ikke helt, hvordan det har været. Men jeg forestiller mig, at det indre åndelige liv betød mere end de kirkelige strukturer.
Teologi og bøn var ikke blot at lære nogle ord udenad med venstrehjernen, men at bede med hjertet og kontemplativt lytte til Gud, siger Peder Poulsen, der nemt havner i det filosofiske hjørne.
Fødselsdagen fejres med en reception, men vel at mærke ikke på dagen, men først den 31. maj om eftermiddagen på Sjørupgaard på Djursland.