Har 4 blodmåner mon en betydning?

Af Ole H.D. Madsen Ole H.D. Madsen er senior- pastor i Esbjerg Pinsekirke. E-mail: om@pinsekirken-esbjerg.dk
Af Ole H.D. Madsen
Ole H.D. Madsen er senior-
pastor i Esbjerg Pinsekirke.
E-mail: om@pinsekirken-esbjerg.dk

Fire på hinanden følgende måneformørkelser på jødiske helligdage… Var det dét, Jesus talte om…? Et sjældent astronomisk fænomen indtræffer i 2014 og 2015.

Jeg har i mange år interesseret mig for det emne, der i teologien kaldes eskatologi (læren om de sidste tider).

I den forbindelse blev jeg tilbage i 2008 gennem en jødisk messiansk pastor ved navn Mark Biltz, der er leder for El Shaddai Ministries i Bonney Lake, Washington, USA, gjort opmærksom på nogle meget interessante og usædvanlige astronomiske fænomener, der indtræffer i løbet af de næste 2 år, 2014 og 2015.

Fire blodmåner

Disse fænomener har relation til Israels historie.
Fire på hinanden følgende måneformørkelser i løbet af 2 år, der alle falder på eller i forbindelse med de jødiske helligdage, Påsken og Løvhyttefesten.
Dette synes måske ikke særligt relevant for os moderne danskere, men for jøderne betyder en måneformørkelse ifølge den jødiske tradition, Talmud, vanskelige tider for Israel og en solformørkelse vanskelige tider for nationerne.

Tegn på himlen

I 1. Mosebog, læser vi om, hvordan Gud skabte himmel og jord, og i kap. 1 og vers 14 står der: Gud sagde:
»Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år.”
Hvis man går ind i Strongs Exhaustive Concordance of the Bible er ordet tegn det heræiske ord oth, der betyder et signal i betydning af tilsynekomst. Ordet festtider refererer til de jødiske fester.

De 7 fester

Der er 7 jødiske fester, der har overordnet betydning.

Påske.
De usyrede brøds fest, der begynder dagen efter påsken.
Første frugts festen der er søndagen efter påske.
Pinsefesten der falder 50 dage efter påsken.
Trompetfesten, der indleder den syvende måned og er begyndelsen på det nye jødiske kalender år.
Den Store forsoningsdag, der falder 10. dag i samme måned.
Løvhyttefesten. Der begynder d. 15. dag i samme måned.

De fire falder om foråret, og de tre falder om efteråret.
Solen og månen tjener altså til at signalere noget, som jøderne skal være opmærksomme på.

Blodmåner og særlige begivenheder
Måneformørkelse
Måneformørkelse

Når jeg omtaler dette som noget særligt, er det fordi historien har vist, at dette fænomen med fire på hinanden følgende måneformørkelser (af Nasa kaldet en tetrads) er meget sjældent. Og når det har indtruffet på de jødiske helligdage påsken og løvhyttefesten, har det altid været i forbindelse med dramatiske begivenheder i Israels historie.
Det er sket tre gange i de sidste 500 år. Når dette kan siges med sikkerhed, er det fordi NASA, den amerikanske rumfartsorganisation, på deres hjemmeside har optegnet, hvornår der sker måne og solformørkelser både i fortiden og i fremtiden. Enhver kan gå ind og undersøge dette.

Skæbnetider for jøderne

Første gang, det skete, var i 1493 og -94 umiddelbart efter, at jøderne var blevet smidt ud af Spanien af Kong Ferdinand d. 2. i 1492.
Næste gang skal vi helt frem til det sidste århundrede i 1949 og -50 umiddelbart efter, at jøderne fik deres eget hjemland i maj 1948.
Sidste gang det skete, var i 1967 og -68, da Israel indtog Jerusalem under seks dages krigen i juni 67, og Jerusalem kom på jødiske hænder for første gang i 2000 år.

Hvad nu?

Nu sker det igen i 2014 og -15.
1 Første gang d. 15. april 2014. Det er dagen hvor den jødiske påske starter.
2 Derefter d. 8. oktober, dagen hvor løvhyttefesten starter.
3 Så sker det d. 4. april 2015, som også er starten på den jødiske påske.
4 Og igen d. 28. septem-ber 2015, som er starten på løvhyttefesten dette år.
5 Ind imellem dette, efter de to første måneformørkelser, er der en total solformørkelse d. 20. marts 2015, som er den 1. nissan der ifølge 2. Mosebog kap.12 er begyndelsesmåneden for udvandringen af Ægypten.
Det er også i begyndelsesmåneden, at påsken indstiftes og det er begyndelsen på det religiøse år for jøderne.
6 Så er der en delvis solformørkelse d. 13. september, som er afslutningsdagen på det jødiske kalenderår i 2015.
Vi kan derfor forvente, at et eller andet dramatisk sker med Israel, jøderne og nationerne i de nærmeste år. Måske allerede i år.

Joels profeti
Solformørkelse
Solformørkelse

Når vi taler om måne/solformørkelser er det interessant at læse hvad profeten Joel siger:

Joels Bog kap. 3:
Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres unge skal se syner.
v2 Selv over jeres trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage.
v3 Jeg sætter tegn på himlen og på jorden, blod og ild og røgsøjler.
v4 Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og frygtelige dag kommer.
v5 Og enhver, som påkalder Herrens navn skal frelses.

Kan udsagnet ”solen forvandles til mørke og månen til blod” betyde sol/måneformørkelse?

Jesu profeti

Jesus siger også i Lukas evangeliet kap. 21:25:
Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen.
v26 Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes.
v27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.
v28 Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.

Hvad skal der ske?

Hvad er det, Gud prøver at signalere? Ingen kan sige det med sikkerhed. Vi ved, at der er gang i de palæstinensisk/jødiske forhandlinger om fred. Vil der endeligt blive indgået en såkaldt fred, som begge nationer tørster efter?
Hvordan vil konflikten med Iran udvikle sig? Vi ved det ikke, men ét er sikkert: Jesus siger, at når mange af de ting sker, som vi oplever i disse år med katastrofer, hungersnød, ekstreme vejrforhold, så skal vi opløfte vore hoveder, for vores forløsning nærmer sig.
Vi lever i en spændende profetisk tid, hvor Guds plan for Israel og nationerne opfyldes.