Heri skal lede ’teltmagere’

s10_HeriFæringen Heri Kjærbo (47) skal være leder for bistand og HR i det fælleskirkelige, internationale kompetencecenter for teltmagermission, Tent AS.
– Tent har som mål at udruste forretningsfolk, fagfolk og studerende til at bringe evangeliet videre. Missionsarbejdet i verden er i forandring. Der vil fortsat være behov for traditionel missionsvirksomhed. Men det er også nødvendigt med nytænkning. Blandt andet er det vigtigt, at folk forstår, hvordan de kan være Jesu efterfølgere på arbejdspladsen, siger Heri Kjærbo.
Han har selv missionærerfaring fra otte år som udsendt af Norsk Luthersk Mission til Tanzania. Han har også været HR-direktør for Posten på Færøerne. Siden 2009 har han været missionssekretær for Heimamisjonen på Færøerne. Fra 1. februar blev fuldtidsjobbet for Heimamisjonen ændret til en halv stilling, og derfor bliver der nu tid til halvtidsarbejde i Tent.
I løbet af næste år vil Tent holde en konference for fødevareudvikling, sandsynligvis i Øst-Afrika. Sidste sommer var selskabet medarrangør af en større konference i Dar es Salaam. Her deltog ca. 100 forretningsfolk og fagfolk fra 20 forskellige nationer, fortæller Tents daglige leder, Steinar Opheim.
Bodil