Dronningen af Saba og Pagtens Ark

For 3000 år siden mødte dronningen af Saba fra det nordllige Etiopien Kong Salomon i Israel. Etiopisk historie hævder, at en følge af dette møde var, at Pagtens Ark flere år senere blev stjålet fra Templet i Jerusalem og bragt til Etiopien.

For 3000 år siden mødtes to unge regenter i gensidig beundring, Kong Salomo i Jerusalem og Dronningen af Saba fra det nordlige Etiopien og evt. det sydlige Yemen.

Det var et storslået møde beskrevet i 1. Kongebog 10. Dronningen af Saba havde hørt om Kong Salomos visdom gennem datidens omfattende handelsforbindelser, som strakte sig fra Romerrigets lande til Egypten, Yemen, Etiopien, Indien og Kina. Hun ville forvisse sig om, at han virkelig var så vis som hans rygte.
Sådan fortælles historien også i det nationale etiopiske epos, Kebra Nagast (”Kongernes Herlighed”), men fortsætter med, at Kong Salomo forførte Dronningen af Saba. Hun vendte gravid tilbage til Etiopien og fødte en søn, Menelik (”søn af den vise”).
Da han blev voksen, rejste han med et stort følge til Jerusalem for at møde sin far, men folk blev misundelige på ham, fordi Salomo forfordelte Menelik. Derfor rejste han tilbage til Etiopien med sit følge og 24 levitter.
Ifølge Kebra Nagast stjal en af hans ledsagere Pagtens Ark fra templet; sidste omtale af dens placering er i 1. Kongebog 8:21 og 2. Krønikebog 35:3.

Er Pagtens Ark i Etiopien?

Pagtens Ark kom først til en ø i Tana søen i det nordvestlige Etiopien og senere til Aksum, kejserby i århundreder, i Tzion Maryam kirken. Her skulle Pagtens Ark være i dag! Den holdes skjult, folk må ikke se den, og den er bevogtet af en særlig udvalgt præst.
Menelik I blev grundlægger af det Salomoniske dynasti, hvilket er en vigtig, integreret del af den etiopiske selvforståelse. Alle senere etiopiske regenter (indtil 1975) trækker deres rødder tilbage til dette dynasti, hvad enten de er direkte efterkommere eller kan tolkes som værende det!
På en rundrejse i Etiopien fik jeg det indtryk, at etiopierne som helhed holder fast i, at Pagtens Ark er i Aksum i dag, for det er en del af deres jøde-kristne historie. I Etiopien smelter kristendom og politik sammen, for regenterne tog kristendommen til sig og formidlede, at den blev udbredt til folket. Kristendom og historie smelter også sammen, såvel som jødedom og kristendom. I alle etiopiske kirker findes en kopi af Pagtens Ark, som dog holdes skjult for folket; kun præsterne må se den.
Det er stadig et godt spørgsmål, hvorvidt historien om Menelik I og Pagtens Ark er sand. Bradt’s rejseguide af Philip Briggs ”Ethiopia” giver en afbalanceret beskrivelse og har en glimrende litteraturliste. Flere af de listede bøger beretter om Kebra Nagasts version af historien, lige fra den mest poppede til en af de mest seriøse ”Layers of time” af Paul Henze. Han afviser historien, da videnskaben ikke (endnu) har fundet beviser, men han erkender, at den israelske stat siden 1975 har godkendt de etiopiske jøder som berettigede til immigration.

Sådan startede det i Etiopien

Min rundrejse i Etiopien med rejseselskab og etiopisk kristen guide gik til Addis Abeba og derfra i minibus til klostret Debre Libanos, Bahir Dar ved Tana søen, Gondar og Lalibela med de 11 kirker hugget ud af klipperne. Jeg har set omfattende vidnesbyrd om, hvor meget kristendommen fylder. Det er meget synligt, at de mange kirker bliver flittigt besøgt, for kvinder skal være tildækkede på hoved og skuldre med bedesjaler – oftest hvide, og vi så mange steder folk gå til og fra kirke. Ved de berømte kirker fortsætter gudstjenester, bønner og sang uanfægtet af turisternes besøg!
Kristendommen har en 2000-årig historie i Etiopien, der startede med den etiopiske hofmand, som blev kristen ca. år 34, jfr. Apostlenes Gerninger 8:26-40. Han kom tilbage til sit land og fortalte om det kristne budskab. Samtidig kom både jødiske og senere kristne handelsfolk fra Romerriget og Egypten til Etiopien og blev dér.
To kvikke drenge strandede i Etiopien i år 300; de havde været i følge med deres slægtning, en kristen syrisk filosof fra Tyrus, men blev overfaldet af pirater. Drengene overlevede og blev ført til hoffet i Aksum. Den ene af dem, Frumentius, blev som voksen rådgiver for den unge kejser og forkyndte kristendommen for ham samtidig med, at han gjorde meget for at fremme kristendommen.
Kejser Ezana tog imod det kristne budskab, og det blev til etiopisk statsreligion i ca. 330. Man ved det med sikkerhed, bl.a. fordi man har fundet gamle mønter, som i starten af hans regeringstid havde hedenske motiver, mens mønterne senere havde kristne symboler.
Frumentius og hans bror fik mulighed for at rejse hjem, men på vejen stoppede Frumentius i Alexandria og bad den koptiske kirke om at sende en biskop til Etiopien. Det endte med, at den koptiske patriark i Alexandria udnævnte Frumentius til biskop, og han vendte tilbage til Etiopien. Sådan begyndte den etiopiske ortodokse kirke, som lige siden fik sine biskopper fra den egyptiske koptiske kirke frem til 1959 – efter en lang proces – hvor den etiopiske ortodokse kirke blev endeligt selvstændig. Jf. ”The Church of Ethiopia” af The Ethiopian Orthodox Church 2. udg. 1997 og www.ethiopianorthodox.org.

Lang og levende kristendom

I år 480 kom ni munke fra Syrien og andre dele af Romerriget til Aksum og blev godt modtaget. De udbredte kristendommen i Etiopien, oprettede klostre, som blev åndelige centre, og da de kunne flere sprog, oversatte de Bibelen til gl. etiopisk (Ge’ez); det er en af verdens ældste oversættelser.
Det er imponerende at observere, og det kalder på respekt at være vidne til praksis i etiopiske kirker, for det er en meget levende kristendom med lang klostertradition og fordybelse, omend det tager sig anderledes ud i det udvendige end i Vesten. Etiopien er et af verdens ældste kristne lande med en meget oprindelig form for kristendom, som er i familie med den syriske, armenske og koptiske (dvs. egyptiske) kirke.
Ifølge CIA Factbook er 63 % kristne (Etiopiske ortodokse kirke, protestanter og katolikker). Men Etiopien er også under kraftigt pres fra muslimerne, som udgør 34 %, hvilket især sker i grænseområder og visse regioner. Det er også årsagen til, at der er meget sikkerhedskontrol i form af taske-tjek.